Annonce
Livsstil

Ann-Mette Elten synger julen ind: - Julesalmer tænder en glæde i folk

Ann-Mette Elten udgiver sit første album med julemusik 15. november. PR-foto
For sangerinde Ann-Mette Elten er der ikke ret mange begivenheder, der som julen er i stand til at tænde glæde og samle folk. Den glæde fornemmer hun til sine julekoncerter.

- Hvad forventer du af dette års julekoncerter?

- Jeg håber, koncerterne bliver en lige så forrygende oplevelse, som de har været de tidligere år. Med forventning ser jeg frem til den helt specielle tid, som julen er, hvor traditioner og erindringer om jul griber os alle. Musik kan noget helt specielt, når det kommer til at sætte gang i de billeder, vi hver især forbinder med juletiden.

Annonce

Ann-Mette Elten

Ann-Mette Elten turnerer hele landet rundt med sine julekoncerter, hvor hun fortolker traditionelle julesange og julesalmer og synger klassiske sange fra sit album "Adagio".

Ann-Mette Elten er sanger og kendt fra det århusianske band På Slaget 12.

Siden 1999 har hun udgivet 6 soloalbum. I 2012 udgav hun et album med klassiske sange "Adagio", hvor hun for første gang synger opera.

15. november udkommer hun med sit første julealbum "Sange til jul".

Læs mere på www.annmetteelten.dk.

- Hvad er dine egne erindringer i forbindelse med julen?

- Julen er traditionsbunden, og for mig hænger den tæt sammen med min barndom. På den måde er julen et tilbageblik, men det handler også om at finde nye ting i julen. I år er der kommet et helt nyt kapitel, fordi jeg er blevet farmor for første gang. Det giver et nyt perspektiv på at være sammen i julen og minder en om, hvad det er, man gerne vil give videre af traditioner omkring julen. Og der står musikken så stærkt for mig.

- Mine koncerter er kendetegnet ved at have mange danske julesalmer. Det danske sprog rammer så umiddelbart. Det er en af de ting, jeg stadig synes, er vigtigt at give plads. Det er også grunden til, at jeg i år udgiver mit første julealbum, “Sange til jul”. Inspirationen er kommet af at give julekoncerter, hvor man kan mærke det liv, der er i salmerne, og den glæde det kan tænde i folk. Der kan jeg mærke, at det giver mening at holde liv i de danske salmer. De betyder noget for folk.

- Har du en julesang eller -salme, der betyder noget særligt for dig?

- Det er svært at vælge, for der er så mange smukke sange. ”Julen har bragt velsignet bud” synes jeg er så fin. Den er på en måde kirkens pendant til ”Juletræet med sin pynt”. Sangenes forskelligheder kendetegner også mine koncerter - de handler både om hygge og højtidelighed. Jeg elsker ”Juletræet med sin pynt” - med alt glitterstadset - men jeg sætter også pris på at komme forbi julesalmen.

- Du har tidligere beskæftiget dig med klassisk musik. Er det også en del af dine julekoncerter?

- Ja bestemt, jeg har flere klassiske julesange med, som Schubert’s "Ave Maria" og Bach’s "Jesus bleibet meine Freude".

- Har du en julesang, der knytter sig et særligt minde til?

- Det kunne godt være ”Juletræet med sin pynt”, som jeg sang solo til skolens juleafslutning, da jeg var 10 år gammel. Jeg var så nervøs ved at skulle huske rækkefølgen af de forskellige vers med deres opremsning af alt det, der kan hænge på et juletræ. Det tænker jeg i dag tilbage på med vis munterhed, fordi det gjorde indtryk dengang.

- Mange af dine julekoncerter finder sted i kirker - hvorfor?

- Der er noget særligt ved at komme ind i de rammer. Kirken er en institution og har sin historiske tyngde. Rummet får uvilkårligt en medbetydning. Det giver en særlig opmærksomhed på det, der bliver sagt og sunget. Det kan jeg godt lide. Og med tiden har jeg følt, at der er mange mennesker, som har det på samme måde.

- Hvad er din oplevelse af at optræde med julesange?

- Det er en vidunderlig oplevelse at synge nogle af de mest legendariske julesange, men også at aktualisere salmerne, som er en skattekiste fuld af smukke melodier og fine ord, der kan røre os. Når man sætter sig ind i kirkerummet eller koncertsalen, slipper man sig selv og det kaos, der kan opstå ved juleforberedelser. Vi vil egentlig gerne alle sammen lidt længere ind under det, der godt kan blive overfladisk. Der er ikke ret mange begivenheder, hvor vi faktisk i den grad dedikerer os til samvær, som vi gør til jul. Det kan godt være, det kristne ikke fylder meget for de fleste, men højtiden er alligevel et meget stort samlingspunkt, hvor vi finder julens sange frem.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce