Annonce
Indland

Anna Clemensen Bro er 40 år og kan selv

Jens Astrup/Ritzau Scanpix
Hun er måske ikke så kendt som sin Danmarks-berømte mand og sin mor. Men dramatikeren Anna Clemensen Bro klarer sig endda. Den 15. februar fylder hun 40.

Det ligger i blodet, det med skuespil.

Annonce

Men skuespillerinde som sine forældre, Vigga Bro og Hans Henrik Clemensen, er Anna Bro Clemensen ikke blevet.

Til gengæld danner hun par med en skuespiller, nemlig Pilou Asbæk, og i forbindelse med sit arbejde er det også skuespil, der er i centrum.

For Anna Bro Clemensen er dramatiker. Hun skriver skuespil.

Den 15. februar fylder hun 40, og hun har allerede i sin karriere fået udmærkelser.

Sammen med Martin Lyngbo skrev hun forestillingen "Forstad", der i 2005 blev belønnet med prisen årets Reumert.

Andre af hendes forestillinger er "Jægergårdsgade", "Love", "Sandholm".

Hun fik i 2014 igen en Reumert for Årets Dramatiker for "Varmestuen".

Anna Bro Clemensen har i et interview sammen med sin mor i Alt for Damerne fortalt, at hun nærmest voksede op på teatre på grund af sine forældre.

Hun sov på sofaer i teatre, hun var med til utallige prøver.

Hjemme blev der øvet monologer og talt teater.

- Teater og kunst har bare altid været måden, vi kommunikerede på hjemme hos os, siger hun i interviewet.

Hun fortæller også, at selv om hun er gået ind i samme branche som forældrene, så handler det om at finde sin egen plads.

- Man skal ud og finde sine egne ben, og så kan man faktisk komme tilbage og måske endda få et tættere forhold, end man havde, da man var barn, fordi den ene ikke er afhængig af den anden på samme måde.

Anna Bro Clemensen har en datter med Pilou Asbæk.

I øvrigt medvirker hun i DR's igangværende serie om familien Asbæk.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce