Annonce
Billund

Annabelle er amerikaner, men fik nul fejl i stavning i klassen

Annabell i midten med sine to danske veninder: til højre Ninna og til venstre Sofie. Det var en svær begyndelse for Annabell i BillundSkolen, men nu er hun faldet godt til. Foto: Lise Nørgaard
14-årige Annabell Palmer har helt andre barndomsminder end sine to danske veninder Sofie og Ninna. Hun kommer nemlig fra Florida, og det var ret vanskeligt at lande i en klasse i Billund. Derfor har hun kæmpet for at lære dansk.

Billund: Annabell Palmer, der nu er 14 år, var næsten ti år, da hun begyndte på BillundSkolen. Hun var flyttet til Danmark med sin familie og kom direkte fra en skole i Florida, hvor der hersker meget anderledes tilstande end i Danmark.

Så Annabell Palmer fandt mest af alt danskerne og deres børn skræmmende.

Dengang havde hun svært ved at forstille sig, at hun i dag ville være bedsteveninder med Ninna Rossau og Sofie Møller.

Annonce

Annabell Palmer syntes, at det var svært at gå hen til sine nye klassekammerater, for hun kunne ikke tale sproget, og Sofie Møller og Ninna Rossau syntes hele tiden, at hun undgik dem og gik hen til sin søster i stedet for.


Danmark og danskerne var virkeligt skræmmende. Der var langt mindre overvågning af eleverne.

Annabell Palmer, dansk-amerikaner på BillundSkolen


- Det var meget vigtigt for mig at lære dansk og at blive bedre til at tale det. Der gik noget tid, før jeg begyndte at tale det, selvom jeg godt kunne forstå det, for jeg var bange for at lave fejl. Faktisk tog det mig lang tid at varme op, fortæller Annabell Palmer på fejlfrit dansk - kun en lillebitte accent anes bag de danske ord, der flyder ud af hende.

Allermest er det det lidt anderledes navn, der røber, at hun kommer fra staterne.

Sofie Møller og Ninna Rossau har en helt anden opfattelse:

- Du lærte dansk rigtig hurtigt, og du er smaddergod til, forlyder det fra veninderne.

"Ingen sagde noget"

De forstår godt begge to, at det har været lidt skræmmende for Annabell Palmer at komme ind i deres klasse. Dengang var der nemlig nogle problemer, men så fik de nye lærere.

- Og nu har vi det rigtig godt sammen, tilføjer Sofie Møller.

For Annabell Palmer var Danmark meget frit:

- Hvis elever havde sagt "fuck" i skolen i Florida, var de blevet sendt hjem. Her skete der ingenting. Der var også mindre overvågning. Elever må ikke sidde på hinandens rygge i USA, men her var der ingen, der sagde noget, husker Annabell Palmer, der også blev overrasket over, at der ikke var nogle restriktioner i forhold til det tøj, man måtte have på i skole.

- Det er der i Florida, fortæller hun.

Hvordan de tre præcist lærte hinanden at kende, kan de ikke helt huske, men nu bliver de kaldt "englebørnene" af resten af klassen.

- Eller stræberne, fordi vi laver det, vi skal, griner Sofie Møller.

- Når vi skal lave noget i klassen og være i en gruppe på tre, så kigger vi altid på hinanden og ved, at vi skal arbejde sammen. Vi kender hinandens styrker, fortæller Ninna Rossau.

Annonce

Ingen fejl i dansk stavning

For Annabell Palmer er der stadig nogle ord, der driller - særligt dem med å og ø - men ellers er der ikke nogen forskel.

- Da vi havde test forleden, hvor vi skulle stave 60 ord, var hun den eneste i klassen, der ikke fik nogen fejl, lyder det fra Sofie Møller, der ser stolt på sin dansk-amerikanske veninde.

Dertil kommer de selvfølgelig fra hver deres baggrund.

- Jeg har nogle andre minder end mine klassekammerater. Jeg kan huske en morgen, da jeg åbnede døren, hvor der sad en skildpadde udenfor og spiste af kattefoderet, fortæller Annabelle Palmer, der også husker engang, hvor hendes oldemors hus var næsten dækket af mariehøns.

Èn af de sværeste ting, som Annabell Palmer husker det, var at blive vant til at spise dansk mad.

- Jeg syntes, at rugbrød med leverpostej var mærkeligt, men i dag spiser jeg det, og det er helt naturligt for mig, siger hun, der til gengæld synes, at ketchuppen er alt for sød, og hun undrer sig meget over - til stadighed - hvorfor Ninna Rossau bruger den, som hun gør.

Trekløveret går desværre snart i opløsning - i hvert fald i skolen - for Sofie Møller skal snart flytte og flytter derfor også skole, men hun kommer tit på besøg på grund af familie og venner i Billund, så de vil fortsat mødes ofte.

https://ems.wearehearken.eu/
Annonce
Billund For abonnenter

Pladskrævende butikker holdes væk fra midtbyen: Derfor må sengebutik gerne åbne i Borgergade

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
EfB

JV erfarer: Målmand er færdig hos EfB, der har mulig hollandsk afløser til prøvetræning

Sydjylland For abonnenter

Elever tog kvælertag, uddelte blå mærker og sparkede Charlotte: Alligevel fortsætter hun som speciallærer

Aabenraa

Hjulspin og ræs skræmmer turisterne væk fra lystbådehavnen: Nu vil du oftere støde på politiet i området

Haderslev For abonnenter

Dødsulykke: Frontalt sammenstød skete i den dræbtes side

Haderslev For abonnenter

Offer for knivstik flygtede gennem Knud-Eriks lejlighed: Det hele var ret chokerende

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Billund

Nyt bosted i landsby er godkendt - inden længe begynder jagten på en lang række medarbejdere

Sydjylland

Tommy Ahlers stopper i Folketinget: For meget spil og for få visioner

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

Tønder For abonnenter

Fra Moldova med kærlighed: Alina og Denis er flyttet ind i et nedbrændt hus, og nu stiller hun op til kommunalvalg

Tønder For abonnenter

Direktøren er blevet et med lokalbefolkningen: - Det er her, vi skal være

Nordtyskland

Kæmpe lettelse: De fleste i grænselandet er undtaget fra Tysklands nye krav om test

Annonce