Annonce
Tarm

Anne fra Ejstrup søger penge til ny film: Håber at kunne skaffe dem inden optagelserne går i gang

Christine Hanberg (tv.) og Anne Lynghus rejser søndag 14. juli til Norge for at optage filmen Trine. Inden da håber de at have skaffet 50.000 kroner. Privatfoto
Døvblinde mennesker bliver sjældent skildret på film, men det skal der rettes op på. Produceren, der er fra Ejstrup, rejser om et par uger til Norge for at begynde optagelserne.

EJSTRUP: Om under to uger rejser Anne Lynghus fra Ejstrup sammen med tre veninder til Norge, men inden skal de lige finde 50.000 kroner.

Målet er at indspille en film på turen, som skildrer et sjældent portrætteret miljø og dets mennesker, og filmen skal nedbryde fordomme om handicappede. Her skal de følge en døvblind kvinde, der er på sommerlejr og oplever ferielivets glæder gennem sansninger.

Anne Lynghus sluttede her i maj et ophold på Den Europæiske Filmhøjskole. Hun er 23 år og har gået på Faster Skole, Kirkeskolen i Skjern, er student fra VGT i Tarm, og drømmen er at komme til at leve af at indspille film. Måske vil hun senere søge ind på Filmskolen, eller måske vil hun åbne et produktionsselskab. Men lige nu er det filmen fra Norge, det kommer an på.

- Vi har fået 8000 kroner ind til videre. Jeg har oprettet en kampagne på Kickstarter, og kører det i samme tempo som nu, så regner vi med, at pengene kan findes. Vi skal bruge cirka 50.000 kroner, men det endelige beløb er svært at sige. Det afhænger af, hvor længe filmen kan leve, og hvor mange festivaler vi kan tage den med på, fortæller Anne Lynghus, der er udnævnt som producer på filmen.

Filmholdet er lige nu ved at undersøge, om filmen kan sælges til visning i tv, og de håber på støtte fra Filmværkstedet til at benytte sig af klippefaciliteterne der. Selve redigeringen skal foregå i efteråret, og de håber på at have den første visning i december.

Annonce

En livsglad pige

Filmens arbejdstitel er Trine, og den følger den 32-årige norske pige Trine, mens hun er på sommerlejren. Hun er døvblind, men i en form, hvor hun har cirka fem procent tilbage af begge sanser. Desuden har hun nogle autistiske træk, men det til trods, er hun en livlig og glad pige.

Hun elsker Abba-musik. Ikke fordi hun kan høre så meget af det, men fordi hun kan mærke vibrationen i takten fra højttalerne, og derfor kan hun genkende den særlige Abba-lyd på sin helt egen måde.

Filmens omdrejningspunkt er, at på lejren skal hun bringes ud af sin meget skemalagte hverdag, og hvad det betyder for hende.

Instruktør Christine Hanberg har kendt til døvblindhed hele sit liv og har derfor kendskab til sommerlejren i Norge.

Hun er søster til 29-årige Peter, der blev født fire måneder for tidligt, og under behandlingen mistede både syn og hørelse. I dag er der flere hjælpemidler, og i dag ville han kunne være reddet.

Trods det er Peter en livsglad fyr. Han elsker naturen og mærke vind og vejr udenfor.

Christine Hanberg kommunikerer med ham via tegnsprog på kroppen. Han har en meget stærk hukommelse og kan finde rundt i et hus, hvis blot han har været der en gang for at mærke efter - og så elsker han forlystelsesparker. En tur i rutsjebanen på Bakken gør, at han kan mærke suget i maven. At mennesker med døvblindhed har noget, som alle kan lære af, er et af målene med filmen.

- Vi glemmer ofte at sætte pris på de ting, vi kan i hverdagen. Trine giver os gejst, for hvis hun kan, så kan vi også, fortæller Christine Hanberg om den meget viljestærke og livsglade pige.

Selv har hun lært meget af sin bror.

- Peter har lært mig at være modig. I stedet for at gå og stille de ting op, der kan gå galt, har han lært mig, at man bare skal kaste sig ud i det, fortæller Christine Hanberg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce