Annonce
Vejen

Anni Grimm - corona og Vejen Garden

Troels Ravn, Vejen. Pressefoto: Steen Brogaard
Annonce

Anni Grimm giver mig her i avisen – i anledning af covid-19-restriktionerne, der truer med en aflysning af Vejen Gardens julekoncert, og min kontakt til Kulturministeriet, råt for usødet: "Først heltemodig, så slingrekurs, selvopgivende retræteoptræden og socialdemokratisk helsevås," er nogle af ordene fra Grimm.

Sagen er, at jeg d. 17/11 får en mail fra JydskeVestkysten, som gerne vil have min kommentar til en henvendelse fra Vejen Garden, hvor garden fortæller om coronarestriktionerne. Garden må kun spille julekoncerter, hvis musikerne vender ryggen til publikum. JV spørger også, hvad jeg vil gøre ved sagen.

Jeg svarer, at jeg medgiver, at de udsendte restriktioner virker voldsomme, at jeg vil henvende mig til kulturministeriet for at få en forklaring. Jeg understreger også, at covid-19 fortsat er særdeles alvorlig, at det er nødvendigt at lave restriktioner, så vi beskytter sårbare borgere, samt at kloge og hurtige beslutninger betyder, at vi klarer os nænsomt i Danmark. Og jeg slutter med, at restriktionerne naturligvis skal give mening.


Hykleriet er tydelig, og jeg må konkludere, at det altid er nemmere at være populist end at tage et reelt ansvar.


Dagen efter ringer jeg til JV og fortæller, hvad jeg har fået fra Kulturministeriet. Der er en enkelt positiv ting i forhold til gardens henvendelse. Det vil være tilladt for 10 musikere ad gangen at have front mod publikum.

Kulturministeriet forklarer derudover, at for at mindske smitterisikoen blandt mennesker, må der prioriteres. Alt i kulturlivet kan ikke afholdes på samme vis, og regeringen har valgt at prioritere den professionelle musik og dermed holde gang i arbejdspladserne.

Det er restriktioner, som er anbefalet af sundhedsmyndighederne, og jeg forklarer til avisen, at dem står jeg naturligvis på mål for, selv om jeg godt kan forstå, det er surt for Vejen Garden.

Derfor kritikken fra Anni Grimm, der også i sit læserindlæg udtrykker håb om, at alle de uforståelige og utålelige restriktioner snart ryddes af vejen.

Til Anni Grimm og andre oppositionspolitikere, der har været på banen i den her sag, vil jeg blot sige: I oppositionen indleder man ofte sin kritik af regeringen med ordene: "Det sundhedsfaglige hensyn vejer altid tungest." Hvorefter den samme opposition så hælder restriktioner og sundhedsfaglige vurderinger fra myndighederne af brættet.

Hykleriet er tydelig, og jeg må konkludere, at det altid er nemmere at være populist end at tage et reelt ansvar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Kristian og Tina investerede millioner i topmoderne minkfarm: Nu drømmer børnene om at forvandle den til kæmpe legeland

Aabenraa For abonnenter

Juristen Ali fra Sønderjylland blev nævnt som rollemodel af Ellemann på direkte tv

Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce