Annonce
Navne

Anni Matthiesen fortsætter i Venstres gruppeledelse

Venstres Anni Matthiesen, der blev stemmesluger i Sydjyllands Storkreds ved valget i maj, er atter at finde i Venstres ledelse. Foto: Martin Ravn

På mandagens gruppemøde i Venstre blev Kristian Jensen valgt som gruppeformand, Jakob Ellemann-Jensen blev politisk ordfører og Sophie Løhde blev valgt som gruppenæstformand. Erling Bonnesen blev valgt til gruppesekretær, Karen Ellemann som præsidiemedlem og derudover blev Anni Matthiesen, Christoffer Melson og Tommy Ahlers valgt af folketingsgruppen til at sidde i gruppeledelsen.

Dermed fortsætter det sydjyske folketingsmedlem Anni Matthiesen i Venstres gruppeledelse. Det er noget, hun glæder sig over.

- Jeg glæder mig over, at ledelsen af folketingsgruppen er konstitueret, og at jeg er blevet genvalgt af folketingsgruppen til at være i Venstres ledelse. Det er en stor ære at blive valgt sammen med gode kræfter. Dermed kan vi nu tage hul på en ny og spændende politisk sæson”, udtaler Anni Matthiesen.

- Med valget af Jakob Ellemann-Jensen som politisk ordfører, Kristian Jensen som gruppeformand og Sophie Løhde som gruppenæstformænd har vi fået en rigtig stærk konstellation med stor erfaring. De har alle tre tidligere bestridt store poster, og har løftet deres opgaver på flotteste vis. Jeg er derfor helt tryg ved valget af dem, udtaler Anni Matthiesen.

Fordeling af ordførerposter og udvalgsposter besluttes på Venstres sommergruppemøde sidst i denne uge.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce