Annonce
Billund

Anni og Troels om tvangsflyttede borgere: - Sådan kan vi ikke behandle unge mennesker

Både Anni Matthiesen (V) og Troels Ravn (V) siger, at der ikke er noget at gøre ved 24-årsreglen. Arkivfoto
Både Anni Mathiesen (V) og Troels Ravn (S) vil skubbe til det politiske system for at få undersøgt sagsbehandlingen i SIRI. De beklager, at unge danskere med udenlandske ægtefæller ikke kan få lov at bo i Danmark, man kan ikke love, at 24-årsreglen og tilknytningskrav bliver opblædt.

Billund Kommune: Unge danskere - under 24 år - der rejser ud i en international verden og finder deres livs kærlighed, kan ikke vende hjem og bosætte sig i Danmark.

Det rammer også hårdt i den internationale by Billund, som JydskeVestkysten har givet to eksempler på i de seneste dage.

Det skærer de to lokale folketingspolitikere, Anni Mathiesen (V) og Troels Ravn (S), i hjertet, men samtidig understreger de, at det bliver svært at lave om på.

- Reglerne er lavet for at undgå tvangsægteskaber, og jeg kan ikke love, at vi kommer til at ændre på dem, siger Anni Mathiesen.

Troels Ravn er af samme holdning:

- Nogle gange gør lovgivning fri på nogle områder, mens de virker negativt på andre. Det er rigtig svært, for i sidste ende har vælgerne ønsket en stramning på udlændingeområdet, siger Troels Ravn.

Han mener alligevel, at det er helt forrykt, at unge ikke kan rejse i en international verden og vende hjem med deres livs kærlighed.

- Kærlighed kender ingen grænser, men der er desværre rigtig mange eksempler på, at den ikke holder i Danmark, siger Troels Ravn, der kalder det synd og skam for de unge - men også for samfundet - for de unge, der bliver ramt, vil netop gerne bidrage.

Annonce

SIRI

SIRI indgår hvert år en mål- og resultatplan med Udlændinge- og Integrationsministeriet. Kontrakten indeholder nogle udvalgte målbare aktiviteter for kerneområderne, der vil være i fokus for styrelsens indsats det pågældende år.

SIRI er - sammen med Udlændingestyrelsen - ansvarlig for at behandle ansøgninger om opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgere, dvs. statsborgere i et land uden for Norden og EU/EØS, som skal have en opholdstilladelse for at opholde sig i Danmark.

Dertil varetager styrelsen blandt andet integrationsopgaver i kommunen, danskundervisning og prøver for udlændinge.

Umenneskeligt system

Politikerne vil dog straks skubbe til det politiske system for at få kigget nærmere på sagsbehandlingen i SIRI - Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Her har Anni Matthiesen allerede været helt nede i Oliver Rask Schmahl og hans canadiske kones sag, da familien bad om hendes hjælp.

- Jeg kender sagen rigtig godt, og den går helt ind i hjertekulen, for det kunne både være dit og mit barn, der stod i denne her situation, siger Anni Mathiesen, der medgiver, at de unge mennesker er blevet behandlet rigtig dårligt i det offentlige system - hvor det har været svært at få et simpelt svar og ikke mindst korrekt vejledning.

- Systemet virker så stift og umenneskeligt, at det er helt uhyggeligt. Det kan ikke være rigtigt, at et offentligt system ikke er for borgerne - det skal det være uanset om det gælder rådhuset i Billund eller en styrelse, siger hun, der vil tage fat Venstres ordfører på området for at få set på styrelsens sagsbehandling og vejledning.

Troels Ravn vil tage fat i integrations- og udlændingeministeren for at få undersøgt styrelsens bearbejdning af sagerne.

Begge er de kede af, at unge, som er stærkt eftertragtet arbejdskraft i Danmark, må vælge at flytte til Tyskland og Sverige for at kunne være sammen med deres ægtefælle.

- Et eller andet sted står der "dum i nakken" på os, for vi presser veluddannede, unge mennesker til uddannelse og job i udlandet, og hvis de bliver taget godt imod der, hvorfor så vende tilbage?, siger Troels Ravn retorisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce