Annonce
Varde

Skuffende billetsalg: Annie Get Your Gun rammer ikke publikum

Annie Get Your Gun med Danielle Karlson i hovedrollen rammer ikke nær så mange publikummer som forventet. Foto: John Randeris
Varde Sommerspil går slet ikke som forventet. Knap 19.000 har købt billet til Annie Get Your Gun. Målet var 24.000 publikummer. Færre forestillinger i fremtiden.

Varde: I årtier har Varde Sommerspil været 7-kantens store dynamo, som trækker amatørteaterforeningen gennem hele året og fylder kistebunden. Budgettet for årets opsætning af Annie Get Your Gun var 24.000 publikummer med et forventet overskud på en million kroner.

Men det antal publikummer når Varde Sommerspil i år ikke i nærheden af. Forestillingsleder Hans Gundesen fortæller, at 7-kanten indtil nu har solgt knap 19.000 billetter til Annie Get Your Gun, som af JydskeVestkysten anmelder fik seks stjerner. Den sidste forestilling er på lørdag.

- Det er langt under budgettet. Vi troede simpelthen, at Annie Get Your Gun var en forestilling, som folk ville se. Vi satsede på det sikre. Det slog ikke til, siger Hans Gundesen.

Annonce
Der er nogle gode melodier, men Annie Get Your Gun er en tynd kop te.

Forestillingsleder Hans Gundesen, Varde Sommerspil

Det er skidt

Hvad der før var et sikkert hit hos Varde Sommerspil, er nu ikke mere nok for et langt mere kræsent publikum. Et publikum, som bliver forkælet hele året af Fredericia Teater, der har løftet musicalscenen op på et andet niveau. Ikke kun i Danmark, men hele Nordeuropa.

Varde Sommerspil opførte også Annie Get Your Gun i 2005, hvor 28.151 publikummer så musicalen med musik af Erwin Berlin. Musikken fra 1946 holder fortsat, men…

- Der er nogle gode melodier, men Annie Get Your Gun er en tynd kop te, siger Hans Gundesen om selve handlingen.

At Annie Get Your Gun rammer ved siden har nogle konsekvenser.

- Det er skidt. For vi vil en masse for vores unge medlemmer og har ansat en professionel skuespiller, Kim Brandt, siger Hans Gundesen.

Som det ser ud nu, så får 7-kanten et overskud på 400.000 kroner. Så der mangler 600.000 kroner i budgettet.

- Vi har noget på kistebunden. Vi kan godt tåle det, men ikke i evigheder, siger Hans Gundesen.

Og evigheder har 7-kanten ikke, hvorfor den retter ind. Hans Gundesen forventer, at om nogle år vil 7-kanten kun opføre 12-14 sommerspilsforestillinger mod 16 i dag.

Næste år er dog noget ganske særligt med uropførelse af H.C. Andersens ”Fyrtøjet” med musik af Martin Brygmann. En forestilling, som måske opføres 18 gange og gerne skal løfte Varde Sommerspil og 7-kanten, som med flytningen fra Janderup til Varde får nye muligheder.

Det sås i vinter med opførelserne i Smedeværkstedet i Varde.

- Ved at flytte forestillinger til Varde, så trak det sig selv, siger Hans Gundesen om det forhold, at forestillingerne gav overskud.

Varde Sommerspil

Varde Sommerspil har været opført siden 1978. De seneste seks år har der været følgende publikumstal:

  • 2018: Chaplin the Musical – 20.100.
  • 2017: Midt om natten - 30.448.
  • 2016: Zorro the Musical - 20.192.
  • 2015: Shrek the Musical - 28.184.
  • 2014: Byens Bedste Horehus - 26.525.
  • 2013: Den Eneste Ene - 30.004
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce