Annonce
Varde

Annonce fra byråd skal overbevise de sidste skeptikere

Et udsnit af reklamen fra kommunen, som alle byrådsmedlemmer bakker op om. Screenshot
Det samlede byråd er underskriver på en annonce i JydskeVestkysten og Ugeavisen. Vi skal stå sammen mod coronavirussen, er budskabet.

Varde Kommune: I dagens JydskeVestkysten har det samlede byråd indrykket en annonce i anledning af coronakrisen. ”Vi skal passe på hinanden”, lyder budskabet. Her bliver borgerne opfordret til at tage situationen seriøst og følge med i anvisningerne på coronasmitte.dk og på kommunens hjemmeside.

- Når man følger med på Facebook og hører, hvad der sker, så oplever man indimellem nogle, der siger: ”Det her er overkill”. Men når man kigger til Italien og ser, at sundhedsvæsnet er ved at gå nedenom og hjem, fordi de ikke kan nå det, så er det alvor, siger borgmester Erik Buhl (V).

Annonce

Godt at være forberedt

Erik Buhl siger, at han er stolt af, at kommunens medarbejdere har været så hurtige til at omstille sig. Han mener, at det har været godt at være forberedt.

I forhold til den aktuelle situation traf økonomiudvalget allerede onsdag nogle skrappe foranstaltninger og lukkede ned for mange møder og arrangementer. På den måde var kommunen allerede godt i gang med arbejdet, da statsministeren torsdag aften varslede, at meget i det offentlige nu skulle lukke ned.

Han peger også på, at kommunen har en beredskabsplan for katastrofer og lignende, som blev vedtaget for nogle år tilbage.

- Alle de forberedelser, der har været, alle de øvelser, der har været holdt, og den kommunikation, der har været planlagt, virker i praksis her nu. Og så har vi chefer, der kan træffe de nødvendige beslutninger og komme videre. Det har jeg stor respekt for. I den grad, siger Erik Buhl.

Kære læser: Vi har valgt at låse alle artikler om coronavirussen op for at sikre, at alle lokale borgere har adgang til den bedst tilgængelige viden om den trussel, vi står over for. At hjælpe med at begrænse smitten af coronavirus er en naturlig del af vores mission om at understøtte det lokale samfund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce