Annonce
Vejen

Ansøgninger om tilskud: To foreninger fik ja og en fik nej

Det ædle kortspil bridge kunne ikke få tilskud til undervisning fra Folkeoplysningsudvalget i Vejen Kommune. FOF Sydjylland ønskede det blev drøftet. Arkivfoto: Hans-Henrik Dyssel.

Vejen: To foreninger fik ja og en enkelt nej, da Folkeoplysningsudvalget i Vejen Kommune skulle behandle ansøgninger.

Glejbjerg Gymnastisk og Idrætsforeningen fik bevilget 5000 kroner til indkøb af rekvisitter til konceptet ”leg og tons” for børn i alderen 3-7 år. Foreningen havde søgt om 19.175 kroner.

Jels Roklub fik bevilget 3400 kroner til indkøb af speed coach i forbindelse med klubbens nye aktivitet Sportsroning. Foreningen havde søgt om 5670 kroner.

Annonce

FOF Sydjylland ønskede at få oplyst, om Vejen Kommune kan give tilladelse til at yde tilskud til undervisning i bridge i henhold til reglerne om tilskud til folkeoplysende voksenundervisning.

Udvalget ønskede ikke at yde tilskud. Ifølge folkeoplysningensbekendtgørelsens paragraf 5, stk 3 kan der ikke gives tilskud til folkeoplysende voksenundervisning indenfor spil, idræt og sports- og konkurrencepræget virksomhed, herunder dans bortset fra folkedans, eller emner om fremstilling af rusmidler. Det gælder både teoretisk undervisning inden for områder og udøvelse i praksis, stod der blandt andet i sagsfremstillingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Se højdepunkterne fra en magisk EM-aften: Danmark tævede Rusland og bragede i ottendedelsfinalen

Annonce