Annonce
Aabenraa

Ansøgningsfrist udløbet: Der er bud efter plejecenter

Senest har en gruppe lokale borgere arbejdet med at omdanne det tidligere plejecenter Bolderslev Midtpunkt til et bofællesskab for plus 50-årige, men det gik i vasken, og nu forsøger Aabenraa Kommune, om bygningerne kan lejes ud. Arkivfoto: Claus Thorsted

Aabenraa Kommune har modtaget bud på at leje det tidligere plejecenter i Bolderslev. Det bliver op til økonomiudvalget at tage stilling til, om der er et, der er godt nok.

Bolderslev: Intet er afgjort endnu. Men der vil snart atter kunne komme liv i det tidligere plejehjem Bolderslev, der ellers har stået tomt, siden asylcentret på stedet lukkede med udgangen af 2017.

Forleden var der sidste chance for at byde sig til som lejer af stedet, og Ellen Kankelborg fra kommunens grundsalgskontor oplyser, at man har modtaget bud. Om det er et eller flere, kan hun ikke fortælle, men nu går det videre arbejde i gang.

I første omgang behandler forvaltningen det eller de indkomne bud, og så bliver det op til politikerne i kommunens økonomiudvalg at tage stilling til, om man ønsker at leje ud til den pris, der er blevet tilbudt.

Annonce

Der er 17 lejligheder

I annoncen for Gammel Søndergade 20A-S, som er adressen på Bolderslev Midtpunkt, det tidligere plejecenter, står blandt andet, at minumumslejen for de 1690 kvadratmeter vil være på 338.000 årligt, men at "det står lejer frit for at tilbyde kommunen en højere leje end den fastsatte".Der er 17 selvstændige lejligheder med eget køkken og bad i komplekset, og udlejningen kan ske i kortere eller længere tid. Der er dog et maksimum på tre år.

Senest i december

- Vi satser på, at vi kan have sagen klar, så økonomiudvalget kan behandle det på sit møde i slutningen af november. Og ellers bliver det på mødet 4. december, siger Ellen Kankelborg.

Borgmester Thomas Andresen (V) er formand for økonomiudvalget, og han har tidligere forklaret, at man har taget initiativ til at leje ud, fordi kommunen havde fået henvendelser fra firmaer, der var interesserede i at leje bygningerne og bruge de 17 værelser til videre-udlejning til håndværkere.

- Tanken er at bortforpagte bygningerne, men vi gør det med en bagkant. På den måde har vi stadig hånd i hanke med tingene, så vi har mulighed for at gøre noget, hvis der skulle dukke noget op i forhold til stedet, der kan hjælpe Bolderslev, forklarede borgmesteren dengang.

Vækstudvalget for land og by har allerede givet en dispensation fra lokalplanen, så det tidligere plejecenter kan bruges til andet end ældreboliger.

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Johannes leder efter Mohamed i Ribe

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce