Annonce
forside

Ansager kæmpede med tog hjem uden point

Træner Jens Ole Mathiesen roser sit hold for at kæmpe sammen, selvom de tabte. Arkivfoto: Christer Holte

Ansager: Der var ikke skæld ud i omklædningsrummet, selvom resultatet blev 31-24, da håndboldkvinderne fra Ansager SIF var i Odense mod Stjernen IF søndag.

- Vi fik kamp til stegen, men det kan man ikke se på resultatet, siger holdets træner Jens Ole Mathiesen, der roser holdet for at kæmpe sammen, og tilføjer:

- Det eneste, jeg som træner ikke er tilfreds med, er, at vi ikke fik point.

Det var særligt i første halveg, der blev lukket for mange mål ind i Ansagers ende, da stillingen ved pausen var 18-11.

- Vi er der ikke i forsvaret, siger træneren, der ellers var glad for, at netop forsvaret havde været godt de foregående kampe.

Det blev bedre efter pausen.

- To gange i anden halvleg er vi bagud med tre mål, ved 22-19 har vi chancen men brænder, og det sker igen ved 23-26, siger Jens Ole Mathiesen.

Top tre målscorere fra Ansager blev Camilla Holst med otte mål, Mathilde Strebel med fem mål og Amalie Schultz med fire mål.

Håndbold, kvinder, 2. division: Ansager SIF - IF Stjernen, Odense 24-31 (18-11)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce