x
Annonce
Varde

Ansager kæmper mod sig selv i skolekamp

Årsmødet på Ansager Skole var velbesøgt som aldrig før, hvilket kunne få smilet fra hos skolebestyrelsesformand Maria Sølund Knudsen. Foto: Henrik Reintoft

To ud af tre mulige 9. klasseelever fravælger Ansager Skole. Elever som skal vindes, hvis skolen fortsat skal have en overbygningsskole.

ANSAGER: Flertallet i byrådet har kridtet stregerne op til en ny skolestruktur, som lige nu er i høring. Hvis overbygningsskolerne ikke om tre år har mindst 25 elever i 9. klasse, så er det slut. For Ansager Skole noget af en udfordring, da skolen lige nu kun har 13 elever i 9. klasse. Det var et af de store samtaleemner mandag aften, da der var årsmøde med skolebestyrelsen og akkompagneret af et børnekor, der sang:

- Hvis i lukker skolen for de store, så får vi vrøvl med far og mor.

Men der allerede vrøvl med forældrene, som ikke lader deres børn tage 9. klasse på Ansager Skole. To ud af tre ellers 26 mulige 9. klasseelever går slet ikke på Ansager Skole, hvilket er det største frafald i hele kommunen efterfulgt af Tistrup Skole med 57 procent og Blåbjergskolen med 52 procent.

Så hvorfor kæmpe for noget, som børnene og forældrene alligevel ikke gider?

- Jeg har selv en søn, der går på efterskole. Det er en holdningsting. Uanset hvad, så er det sundt at komme på efterskole, siger Hanne Skindhøj.

Men samtidig finder hun, det vil være forfærdeligt, hvis Ansager mister sin overbygning.

- Giv os en chance. Især for dem, der er flyttet til byen, siger Hanne Skindhøj.

Men til historien hører også, at Skovlund med sin egen friskole hører med til skoledistriktet.

Annonce

Der er en masse følelser bag. Det er noget, der fylder i folks bevidsthed. Politikerne skal tage beslutninger, som ikke er lette.

Skoleleder Lars Offersen, Ansager Skole

Fravalg af 9. klasse

Så mange fravælger 9. klasse i procent og antal på Varde Kommunes ni overbygningsskoler i 2016/2017.Ansager Skole - 66/26. Tistrup Skole - 57/28. Blåbjergskolen 52/37. Sct. Jacobi Skole 49/56. Agerbæk Skole 48/22. Næsbjerg Skole 28/9. Brorsonskolen 26/19. Blåvandshuk Skole 25/15. Lykkesgårdskolen 20/11.

Det nye naturfagslokale på Ansager Skole blev indviet og vist frem på årsmødet. Foto: Henrik Reintoft

Ren besked

Jan Lauersen (51) er far til tre børn, hvor den ældste Line går i 10. klasse på en efterskole. Og de 12-årige tvillinger Nanna og Mads har fået ren besked.

- Vi har taget det valg, at de skal gå i 9. klasse her. Det er et bevidst valg, siger Jan Lauersen.

Et valg for skolen og byen, som det seneste år er vågnet og igen oplever fremgang i indbyggertallet, ligesom der sælges nye byggegrunde.

Skolebestyrelsen på Ansager Skole har selv bragt idéen om klynger til torvs. De vil gerne samarbejde med eksempel Agerbæk og Næsbjerg skoler om et fælles tilbud til overbygningseleverne.

- Vi skal lave nogle mere attraktive tiltag, så der er flere, der har lyst til 9. klasse, siger Maria Sølund Knudsen, der er formand for skolebestyrelsen.

Skoleleder Lars Offersen i det nye naturfagslokale. Foto: Henrik Reintoft
Sammen med den 7-årige Kathrine Sørensen klippede udvalgsformand Per Rask Jensen (V) snoren over til det nye naturfagslokale på Ansager Skole. Foto: Henrik Reintoft
Rengøring på Ansager Skole var også en del af rundvsiningen. Foto: Henrik Reintoft
Der var mødt 80-90 op til årsmødet på Ansager Skole med flere inviterede politikere. Foto: Henrik Reintoft
Skoleleder Lars Offersen (tv.) viste rundt på Ansager Skole. Foto: Henrik Reintoft
Årsmøde på Ansager Skole. På billedet ses Kathrine Sørensen (7) og hendes mor Hanne Skindhøj. Foto: Henrik Reintoft
Årsmøde på Ansager Skole. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg starter genåbning fredag efter påske: Én lærer til ti børn, og legetøj gøres rent to gange dagligt

Tønder

Syv bilister drønede i fartfælden

Sydjylland

Genåbning for de mindste skaber frygt for små smittebomber i landsdelen

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

112

Mystisk brand i legehus tæt på sportshal

112

Tricktyveri i Ribe gav 1100 kroner

Annonce