x
Annonce
Varde

Ansager Skole ser positivt på nedrivninger - dog bekymret for sfo

Skoleleder Lars Offersen ved døren ind til skolefritidsordningens garderobe.Foto: Martin Ravn

Både den ældste del af Ansager Skole og sfo-bygningen skal rives ned. Skolen er generelt positiv, men det gør lidt ondt at miste en selvstændig bygning til skolefritidsordningen.

Ansager: Nu er første nedrivningsbølge på skolerne sat på skinner. Det får især betydning i Ansager, hvor næsten en femtedel af skolen skal rives ned.

- Vi er positive, siger Lars Offersen, der er skoleleder frem til årsskiftet.

Der er to sammenbyggede bygninger, der skal rives ned. Den ene er den oprindelige Ansager Skole, der har front ud mod Skolegade. Den anden er den gamle skoleinspektørbolig, der har huset skolefritidsordningen, også kaldet sfo.

Annonce

Nedrivninger

Tre skoler skal indskrænke sig og får mindre plads:Juniorklubhuset ved Starup Børneby er tømt og skal nedrives. Juniorklubben er nedlagt, så der er ikke brug for bygningen.

På Ansager Skole begynder nedrivningen højest sandsynligt ved slutningen af skoleåret 2018/2019. Der skal ske nogle ombygninger på skolen, men der skal også ske en sikring af trafikforhold omkring skolen.

Sfo-bygningen ved Janderup Skole sættes til salg i et udbud, og i tilfælde af at der ikke modtages bud, vil den efterfølgende blive nedrevet. Også her skal sfo-børnene flyttes til et andet sted på skolen.

Det er en del af forliget om en ny skolestruktur, at der skal fjernes kvadratmeter på skolerne, fordi der er blevet færre børn til at fylde lokalerne ud.

Fra skolelederens kontor vil udsigten ændre sig dramatisk. Bygningen på den anden side af multibanen skal rives ned.Foto: Martin Ravn

Gør ondt at miste sfo-bygning

Lars Offersen har det sværest ved, at sfo-bygningen skal rives ned. Han synes, at det har en kvalitet, at det er en gammel bolig, der er bygget om. Det betyder, at det er et hyggeligt sted, og der er mange små rum til de børn, der vil sidde i fred og lave forskellige aktiviteter sammen.

- Men det kan da være, at hvis man skal spare penge, så er det for dyrt i drift, indrømmer han.

Udvalgsformand Peder Foldager (V) mener, at sfo-bygningen ville komme til at stå for meget for sig selv, hvis den blev bevaret. Desuden arbejder kommunen generelt på det, der kaldes "smarte kvadratmeter": Lokaler skal bruges til flere ting, og derfor ser kommunen gerne, at sfo'er og skoler deles om lokaler på selve skolen.

Sæt jer sammen

Ansager Skole forsøger nu at påvirke kommunen til at placere skolefritidsordningen et andet sted, end hvor kommunens bygningsrejsehold har foreslået. Skolen vil gerne have skolefritidsordningen placeret sammen med skolekøkkenet og et nyrenoveret lokale, hvor børnene har plads til de kreative sysler. I dette område er der også lettere adgang til udearealerne.

Og det kan meget vel være, at skolen får sit ønske opfyldt.

- Jeg synes, at skoleleder, skolebestyrelse, personale og så videre skal sætte sig sammen og tale om, hvad er det optimale for Ansager Skole, siger Peder Foldager.

- Jeg er med på, at de får rimelig frie rammer i forhold til, hvor den kan ligge henne. Men det er klart, at der er ikke økonomi til at bygge noget nyt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen overvejer gradvis åbning af Danmark efter påske - hvis danskerne fortsætter fornuftig adfærd

Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Danmark

Live fra pressemøde: Samfundet kan genåbne efter påske - men det vil ske gradvist og forskudt

Kolding

Se byrådets møde live på Facebook

Annonce