Annonce
Varde

Ansager Skole trak en nitte og fik ikke eftergivet milliongæld

Line Berner (tv.), Venstres gruppeformand, afviste fredag meget klart på Varde Rådhus muligheden for at eftergive Ansager Skole sin gæld. I midten ses borgmester Erik Buhl (V) og til højre Socialdemokratiets gruppeformand, Søren Laulund. Foto: Henrik Reintoft
Et stort og ikke godkendt overforbrug i 2018 på Ansager Skole bliver ikke eftergivet som ønsket af de Konservative. Skolen får 12 år til at afdrage gælden, hvilket skolebestyrelsesformand Brian Falk kan leve med.
Annonce

Ansager: Hvert år må skolerne overskride budgettet med fem procent. Både i overforbrug og i opsparing. Og netop den økonomiske frihed og ansvar er altafgørende for Venstre, hvorfor der ikke er nogen kære og formildende mor, hvis det går galt som med Ansager Skole. Her brugte skolen over to millioner kroner for meget i 2018.

Borgergruppen og Det Konservative Folkeparti forsøgte under de netop afsluttede budgetforhandlinger at finde pengene, så gælden kunne slettes. Ansager Skole trak en nitte, men får som plaster på såret mulighed for at afdrage på gælden over 12 år og ikke som tidligere tilbudt fire år. Gælden er nu nede på cirka en million kroner.

Annonce

Ikke en festsag

Venstres gruppeformand Line Berner er meget klar i spyttet om afvisningen på at eftergive gælden.

- Det er for Venstre enormt vigtigt, at vi holder fast i, at vi har en decentral ledelse. Det er ikke bare en festsang. Det er ikke en fest at være leder på Ansager Skole. Vi laver ikke nogen incitamenter i vores økonomiske styring til, at man laver underskud, sagde Line Berner.


Det er ikke bare en festsang. Det er ikke en fest at være leder på Ansager Skole. Vi laver ikke nogen incitamenter i vores økonomiske styring til, at man laver underskud.

Gruppeformand LIne Berner, Venstre


Formand for skolebestyrelsen Brian Falk på Ansager Skole havde håbet på en anden udgang.

- Jeg havde håbet på, at byrådet havde slået en streg over gælden. Jeg sætter pris på, at byrådet har kigget på det for at finde en løsning, siger Brian Falk, som trods alt er glad for, at de har mulighed for over en lang årrække at afdrage gælden.

Annonce

Kan ikke ændre fortiden

Borgmester Erik Buhl (V) finder, at kommunens forvaltning fulgte op på det økonomiske morads i tide.

- Alligevel er det skredet med et meget stort beløb. Det var en skoleledelse, der ikke levede op til sin opgave, sagde Erik Buhl.

Der er ansat en ny skoleleder, der de kommende år vil have færre penge at gøre med, hvilket ifølge Steen Holm Iversen, gruppeformand hos Det Konservative Folkeparti, ikke er fair overfor eleverne.

- For mig er det væsentligt at leve i nutiden. Jeg kan ikke ændre fortiden. Det er vigtigt, at vi hjælper hinanden med at få rammerne på plads igen, sagde Steen Holm Iversen.

Tre skoler overskred reglerne

  • Ansager Skole havde i 2018 et budget på 11,9 millioner kroner, men brugte 13,8 millioner kroner. Skolen begyndte derfor 2019 med et budget, der var knap to millioner kroner lavere.
  • To andre skole havde også overskredet budgettet i 2018 med mere end de tilladte fem procent.
  • Det var Tistrup Skole – en del af Trane Skole og Børneby - der havde en budgetoverskridelse med 933.346 kroner, og Lykkesgårdsskolen med cirka 1,4 millioner kroner.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Selvfølgelig er der magtkamp i DF

Kolding

Smittetrykket stiger fortsat: Kolding overhaler Vejle målt på antallet af nye corona-smittede

Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce