Annonce
forside

Ansager tabte i tæt kamp mod tophold

Ansager: Ansagers håndboldkvinder tabte søndag 24-29 mod ligaens nummer to, IK Skovbakken, på trods af gennem hele kampen at have fulgt med, og endda med en føring ved pausen. Holdets træner, Jens Ole Mathiesen, er glad for at være i stand til at presse et tophold som IK Skovbakken.

- Jeg er virkelig stolt over den præstation holdet har leveret i dag. Skovbakken er andethold til Aarhus United, der spiller i den bedste liga, og de træner sammen med dem et par gange om ugen. De vil være et bedre hold end os, men vi gjorde virkeligt vort bedste, siger Jens Ole Mathiesen

Ansager havde problemer med den høje bagkæde fra Skovbakken, som i følgeskab med SIF/Ansagers manglende ressourcer i slutningen af kampen blev udslagsgivende for resultatet. Men holdets træner er på trods af mange skader i truppen, fortrøstningsfuld for resten af sæsonen:

- Jeg synes virkelig, at vi er i land nu. De spillere, der ikke har skader, gør det rigtig godt. Vi er sammensat som et hold igen, på trods af at vi mangler nogle dedikerede bagspillere, siger Jens Ole Mathiesen

Træneren vil gerne fremhæve kampens top tre målscorere fra Ansager, Rikke Dahl med syv mål, og Camilla Holst og Amalie Schultz med fem mål hver.

Ansager spiller først kampe igen efter nytår, hvor de møder bundholdet fra Haderslev den 6. januar

Håndbold 2. division, damer, pulje 2: Sif/Ansager/IK Skovbakken 24-29 (12-11)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce