Annonce
forside

Ansager tabte i tæt kamp mod tophold

Ansager: Ansagers håndboldkvinder tabte søndag 24-29 mod ligaens nummer to, IK Skovbakken, på trods af gennem hele kampen at have fulgt med, og endda med en føring ved pausen. Holdets træner, Jens Ole Mathiesen, er glad for at være i stand til at presse et tophold som IK Skovbakken.

- Jeg er virkelig stolt over den præstation holdet har leveret i dag. Skovbakken er andethold til Aarhus United, der spiller i den bedste liga, og de træner sammen med dem et par gange om ugen. De vil være et bedre hold end os, men vi gjorde virkeligt vort bedste, siger Jens Ole Mathiesen

Ansager havde problemer med den høje bagkæde fra Skovbakken, som i følgeskab med SIF/Ansagers manglende ressourcer i slutningen af kampen blev udslagsgivende for resultatet. Men holdets træner er på trods af mange skader i truppen, fortrøstningsfuld for resten af sæsonen:

- Jeg synes virkelig, at vi er i land nu. De spillere, der ikke har skader, gør det rigtig godt. Vi er sammensat som et hold igen, på trods af at vi mangler nogle dedikerede bagspillere, siger Jens Ole Mathiesen

Træneren vil gerne fremhæve kampens top tre målscorere fra Ansager, Rikke Dahl med syv mål, og Camilla Holst og Amalie Schultz med fem mål hver.

Ansager spiller først kampe igen efter nytår, hvor de møder bundholdet fra Haderslev den 6. januar

Håndbold 2. division, damer, pulje 2: Sif/Ansager/IK Skovbakken 24-29 (12-11)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce