Annonce
forside

Ansat forbrænder hænder ved brand hos autolakerer

En brand i Vamdrup er under kontrol. En ansat i autolakererfirmaet forsøgte at forhindre branden, men blev forbrændt på begge hænder.

En ansat blev forbrændt, da han forsøgte at forhindre brand i et autolakererfirma. Branden er under kontrol.

En ansat fik forbrændt begge sine hænder, da der mandag eftermiddag udbrød brand hos Noer Storvognslakering A/S på Østermarksvej i Vamdrup.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi

Branden udviklede en kraftig røg, der kan være sundhedsskadelig, og i en beredskabsmeddelelse advarede politiet beboere nordøst for brandstedet mod den.

- Advarslen vedrører borgere i området øst for Industrivej og afgrænset mod vest af rute 25 samt nord for Baunevej og syd for Koldingvej i den nordøstlige del af Vamdrup by, hedder det i beredskabsmeddelelsen.

Beboere i dette område blev opfordret til gå indenfor og lukke døre og vinduer.

Mandag aften er branden under kontrol, men slukningsarbejdet ventes at stå på til ud på aftenen. På Twitter opfordrer politiet folk til at holde sig væk fra branden, så beredskabet kan få plads til sit arbejde med at slukke den.

TV Syd har talt med Carsten Noer, der sammen med sin datter ejer virksomheden.

- Der springer en gnist fra vores sprøjteanlæg ned i en tønde med fortynder. Der går ild i det, og vores medarbejder prøver at få smidt tønden væk.

- Men der går også ild i hans hænder, så han er nødt til at smide tønden fra sig, og så løber der en masse antændt fortynder ud på gulvet, siger Carsten Noer til TV Syd.

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Tage kæmpede mod tyskerne, men blev siden nazist: - Du skal vide, at vi ikke tror, du var en Forbryder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

70-årige Birthe føler sig umyndiggjort: Pludselig kunne hun ikke overføre penge fra egen netbank

Sydjylland For abonnenter

Lotte fik økonomisk hjælp til datterens konfirmation: - Det er vigtigere, at hun ikke føler sig udenfor

Annonce