Annonce
Esbjerg

Ansat på Esbjerg-plejehjem smittet med corona

Plejehjemmet Esehuset har en ansat, der er påvist smittet med corona, men der gøres alt for at sikre beboerne, oplyser Esbjerg Kommune. Genrefoto.
En medarbejder på plejehjemmet Esehuset i Esbjerg er onsdag konstateret smittet med coronavirus. Esbjerg Kommune følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af situationen og tager alle nødvendige forholdsregler, siger direktør.
Annonce

Esbjerg Kommune: En medarbejder på plejehjemmet Esehuset i Esbjerg blev onsdag konstateret smittet med coronavirus efter en rutinemæssig test i mandags.

Esbjerg Kommune er derfor i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed og følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering ved påvist covid-19 på en institution.

Det betyder blandt andet, at 15 beboere på plejehjemmet, som den smittede medarbejder kan have været i kontakt med, testes for corona. De 15 beboere skal så vidt muligt blive i deres egen bolig og vil blive testet igen efter syv dage, skriver Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.

Som følge af den generelle situation med corona testes alle medarbejdere på kommunens plejehjem hver anden uge rutinemæssigt for corona, oplyser direktøren for Sundhed & Omsorg, Arne Nikolajsen, og der er netop efter en sådan test i mandags, at en medarbejder kunne konstateres smittet. Den smittede medarbejder er isoleret hjemme.

Annonce

Beskyttelse af beboere

Ifølge Esbjerg Kommune har ingen beboere på Esehuset symptomer.

- Vi gør alt, hvad der står i vores magt, for at beskytte beboerne mod smitte. Foruden test af medarbejdere og de beboere, som medarbejderen kan have været i kontakt med, vil der derfor også blive gjort ekstra rent på de arealer i Esehuset, hvor den smittede medarbejder og de pågældende beboere har befundet sig. Vi har også fortsat meget stort fokus på, at personalet bruger værnemidler, når de er i tæt kontakt med beboerne, så vi kan beskytte alle beboere bedst muligt mod smitte, siger Arne Nikolajsen.

Direktøren tilføjer, at det stigende smittetal i Esbjerg Kommune selvfølgelig giver anledning til bekymring og ekstra stor opmærksomhed.

- Men vi må også forvente, at når vi tester flere, finder vi flere smittede. Gennem de rutinemæssige test af blandt andre al plejepersonale med faste intervaller og test af grupper af personer i forbindelse med smitteopsporing vil vi være på forkant og finde så mange smittede som muligt, så vi forhåbentligt på sigt vil se et fald i smittetallet, siger Arne Nikolajsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Esbjerg

Hjerneskadet mand fundet i god behold

Annonce