Annonce
Erhverv

Ansat på Kolding-virksomhed smittet med corona: 17 ud af 30 kollegaer sendt i karantæne

GreenHydrogen i Kolding er ramt af coronavirus. En ansat er smittet og i alt 18 medarbejdere er sendt i karantæne. Foto: Søren Gylling
GreenHydrogen lukkede helt ned mandag, da en nyansat medarbejder, der er bosat i Aarhus, dagen før blev testet positiv med corona. Tirsdag åbnede virksomheden igen, men i en anden udgave, da 18 af de 31 ansatte blev sendt i karantæne, fortæller den administrerende direktør.
Annonce

Kolding: GreenHydrogen var lukket ned mandag, da en ansat dagen før meddelte, at han var smittet med coronavirus. Ud over den smittede blev 17 andre medarbejdere sendt i karantæne i 14 dage, efter de sidst har mødt smittebæreren.

Smittebæreren havde første arbejdsdag sidste tirsdag. Her var han rundt for at hilse på alle ansatte på hovedkontoret på Platinvej, og om søndagen ringede han til administrerende direktør Niels-Arne Baden for at fortælle, at han var testet positiv for corona. Medarbejderen havde været på skiferie i Østrig, og her er han sandsynligvis blevet smittet af en gruppe, som kom fra en skiferie i Italien, oplyser direktøren.

- Han var selvfølgelig rundt og hilse pænt på folk. Det gør vi altid. Han havde ingen symptomer og vidste ikke, at han var smittet. Men søndag ringer han og fortæller, at hans kammerat, som han har været på skiferie med, var konstateret positiv, og senere blev han også testet positiv, siger Niels-Arne Baden, der er administrerende direktør i GreenHydrogen.

Kort om GreenHydrogen

Kolding-virksomheden GreenHydrogen har udviklet et anlæg, der ved hjælp af elektrolyseteknologi kan udvinde brint til lagring af vedvarende energi. Elektrolyseanlæggene kan spalte vand til ilt og brint under tilførsel af elektricitet og på den måde "lagre" energien fra elektriciteten i brint.
Annonce

Hans første uge

Medarbejderen, der er smittet, sidder nu i et sommerhus i Nordjylland med sin ældste søn, der også er testet positiv. De 17 ansatte, der er i karantæne, og som også tæller direktøren, sidder nu derhjemme. Ingen af dem har symptomer på, at de smittet.

- Det her sker på hans første uge i virksomheden. Og som han selv har konstateret, er der nok ingen, der glemmer, at han er ankommet. Han er selvfølgelig påvirket, men tager det roligt, og som vi siger til ham, har han ikke gjort noget forkert, siger Niels-Arne Baden.

Virksomheden, der fremstiller, udvikler og sælger elektrolyseanlæg, der kan lagre grøn energi, har inden for det seneste år vækstet voldsomt og er gået fra 10 til 31 ansatte, men lige nu er tempoet altså lidt roligere. Mandag var der ingen på arbejde hos Green Hydrogen, men tirsdag mødte en del af de 13 ansatte, der ikke er i karantæne, ind på firmaadressen på Platinvej.

Annonce

Vi kører videre

Tre-fire ansatte på GreenHydrogen holder gang i produktion i Kolding, mens langt de fleste af de ansatte, der er i karantæne, normalt arbejder foran computeren.

- Vi er i drift, det er beskeden til leverandører og kunder. Vi kører selvfølgelig ikke optimalt, men vi kører videre. Kommunikationen er lidt mere tung, for vi er 18 mand, der sidder derhjemme, siger Niels-Arne Baden, der har haft et par meget travle dage og har talt med mange bekymrede ansatte.

- Jeg har brugt en del tid på at kommunikere med medarbejdere for at få dem til at falde ned. Alle bliver jo nervøse i sådan en situation. Det er klart. Hvad betyder det økonomisk, at de sidder derhjemme? Der er mange spørgsmål. Men der har vi sagt, at det her kan ikke de selv gøre for, så det betyder ikke noget. Det gælder alle lige nu - også dem i produktionen, der jo ikke kan arbejde lige nu, siger Niels-Arne Baden, der fortæller, at virussen sætter sine spor.

- Den største messe i Hannover, som vi skulle deltage i, den er udsat. Alle rejser har vi aflyst. Møder bliver holdt online. Vi får ikke besøg fra udlandet. Jeg skulle have været på konference i denne uge. Den melder jeg også fra til, så det her betyder noget, siger Niels-Arne Baden.

Telefonerne var rødglødende hos GreenHydrogen mandag. Søndag blev direktør Niels-Arne Baden ringet op af en medarbejder med beskeden om, at vedkommende var smittet, og inden der var overblik, valgte direktøren at lukke virksomheden ned mandag. Tirsdag var man tilbage i drift, trods 18 ansatte var sat i karantæne. Arkivfoto: GreenHydrogen
- Det her sker på hans første uge i virksomheden. Og som han selv har konstateret, er der nok ingen, der glemmer, at han er ankommet. Han er selvfølgelig påvirket, men tager det roligt, og som vi siger til ham, har han ikke gjort noget forkert, siger Niels-Arne Baden. Arkivfoto: GreenHydrogen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Lokale byrådskvinder modtager kommentarer og klamme billeder fra borgere

Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Trekantområdet

Langt flere end ventet er blevet podet: Flere tusinde lagde vejen forbi midlertidigt testcenter

Annonce