Annonce
Kolding

Ansatte så tv om genåbningen i butikken: Bogfolk er allerede i gang med at gøre klar til mandag

Indehaveren af Bog & Idé i Jernbanegade, Per Adsbøl, mødtes onsdag morgen i butikken med tre af sine ansatte for at begynde at gøre klar til genåbningen. De havde nemlig da en klar forventning om, at regeringen ville give de mindre butikker grønt lys til at åbne igen. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Kolding: Selv om indehaver af Bog & Idé og Photocare i Jernbanegade, Per Adsbøl, i de seneste par måneder har haft tid til at hjælpe sin datter med at sætte hendes nyindkøbte hus i stand, har han savnet hverdagen i butikken.

Derfor var det også en glad butiksejer, der onsdag formiddag sammen med tre medarbejdere så med på tv fra butikken, da det blev offentliggjort, at de kan genåbne på mandag efter mere end to måneders nedlukning.

- Det bliver dejligt at komme i gang igen, se nogle kunder og kolleger igen, siger han.

Han havde en klar forventning om, at genåbningen var på vej, efter at regeringens ekspertgruppe forleden anbefalede det, og derfor gik han og personalet onsdag i gang med at gøre klar i butikken.

Først skulle der ryddes op efter julehandlen, som butikken lige fik med, og så skal de have besluttet, hvilke varer der nu skal have den mest fremtrædende placering i butikken nu. Per Adsbøl forklarer, at man er helt klar til at undgå for mange mennesker i butikken ad gangen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

28-årige Linette er chef for område med 260 medarbejdere i Sydbank: - Jeg har flere gange oplevet, at folk tror, jeg er assistenten

Varde For abonnenter

Forældre skuffede over tilsyn fra Arbejdstilsynet i asbestsag

Annonce