Annonce
Sport

Ansigtsgenkendelse skal bremse fodboldbøller i Brøndby

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Brøndby installerer et nyt videosystem, der skal hjælpe kontrollørerne med at udpege tilskuere med karantæne.

Superligaklubben Brøndby IF tager nye midler i brug for at forhindre karantænedømte fodboldtilskuere i at komme ind på stadion.

Til den kommende sæson vil klubben installere et videoovervågningssystem med en teknik, der kan genkende ansigter, skriver Brøndby på sin hjemmeside.

- Som den første virksomhed i Danmark har vi fået tilladelse af myndighederne til at benytte os af ansigtsgenkendelsesteknologi i en række nye kameraer, vi har fået installeret på Brøndby Stadion.

- Systemet vil markant øge vores effektivitet til at identificere karantæneramte personer ved vores indgange, og dermed kan vi bedre sikre, at karantæneramte ikke kommer ind til vores kampe, siger administrerende direktør Jesper Jørgensen.

Hidtil har det været kontrollørernes opgave at huske ansigterne på de karantænedømte tilskuere, men nu får de altså hjælp af det nye videosystem.

- Fremadrettet vil vores nye system automatisk skanne og meddele vores kontrollører, hvis et kamera identificerer en person, der er registreret på vores karantæneliste.

- Vi håber, at vi med tiden også kan tilknytte systemet til det nationale fodboldregister, så personer i det register ligeledes kan identificeres via det nye elektroniske system, siger Jesper Jørgensen.

Brøndbys officielle fanklub, Brøndby Support, hilser videoovervågningssystemet velkommen.

- Tiltag som disse betyder også, at man bevæger sig længere væk fra awaykort-løsninger og registreringer af de mange for at finde de få, og det er naturligvis noget, vi bakker op om, siger formand Sarah Agerklint.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce