Annonce
Esbjerg

Ansigtsløft for 25 millioner: Her er fremtidens bypark

Udsigten fra Landgangen. Visualisering: Byens Bjerg
Stregerne er tegnet op til en fornyelse af Esbjergs første park. Tirsdag blev vinderen af projektkonkurrencen om udviklingen af byparken afsløret i Musikhuset.

Esbjerg: At ”storbykvalitet” har været et af de store modeord i Esbjerg Kommune de senere år, vidner realiseringen af Landgangen, havnepromenaden og renoveringen af Kongensgade blandt andet om. Seneste skud på stammen er den enorme trafikplan, der netop er sendt i høring. Nu er endnu et storbyprojekt undervejs.

På grænsen mellem Esbjerg by og Esbjerg Havn ligger Byparken. Området byder i dag på friluftsscene og legeplads, men skal nu fornyes og have en ansigtsløftning til en værdi af cirka 25 millioner kroner. Målet er at skabe mere liv i den centrale park.

Men hvordan skal fremtidens bypark så se ud? Det spørgsmål har man bedt en række landskabsarkitekter, arkitekter, ingeniører og kunstnere give deres bud på i en projektkonkurrence, der er udskrevet i samarbejde med Statens Kunstfond. 15 hold bød ind, to hold blev udvalgt og tirsdag blev vinderen kåret i Musikhuset Esbjerg.

Vinderprojektet har titlen ”Esbjerg Bypark, Byens Bjerg” og er udarbejdet af arkitektfirmaet Henning Larsen, de tyske landskabsarkitekter Topotek1, Esbjerg-firmaet Ingeniør’ne og billedkunstneren Eva Koch.

Annonce

Byens park siden 1884

Byparken blev anlagt i 1884 som et lystanlæg for Esbjergs borgere. I 1962 blev Kunstmuseet bygget i parken og i 1997 kom Musikhuset Esbjerg til. I 2009 fik Byparken sit nuværende udseende med udflugtslegeplads og plateauer til kunst og ophold.

Projektkonkurrencen for fremtidens bypark er udarbejdet i et samarbejde mellem de kommunale forvaltninger under Teknik & Miljø- og Kultur & Fritid, Esbjerg Havn, Musikhuset Esbjerg, Esbjerg Kunstmuseum og Statens Kunstfond. Sidstnævnte har bidraget med 75.000 kroner, der er øremærket til at honorere de kunstnere, der har indgået i konkurrencen.

Foruden støtten fra Statens Kunstfond har konkurrencen kostet Esbjerg Kommune 750.000 kroner. De to hold af landskabsarkitekter, der efter konkurrencens første runde blev bedt om at udarbejde et forslag, er hver blevet honoreret med 230.000 kroner.

Byens bjerg

Vinderforslaget inddeler byparken i de tre hovedområder Kløften i vest, Skrænten i midten og Plateauet i øst.

Kløften udgør den vestlige del af parken, der skæres igennem af Hulvejen. Det vil vejen fortsat gøre, men den skal indsnævres og der skal laves en tættere beplantning, så vejen bliver mindre synlig.

Ved Skrænten i det midterste område af parken vil man fastholde amfi-anlægget, men de nuværende siddepladser skal omlægges og støbes i beton, mens den nuværende scene skal byttes ud med et stort spejlbassin, der om vinteren kan omdannes til en skøjtebane og ved særlige lejligheder tømmes for vand, så pladsen fortsat kan fungere som scene.

Plateauet er navnet på den østlige del af parken, der er centreret omkring legepladsen. Ved at forhøje en del af terrænet i det sydøstligste hjørne af parken vil man udvide området, så der bliver bedre plads til aktiviteter og leg.

Også sydsiden af Esbjerg Kunstmuseum står for tur. Her vil man skabe plads til udeservering ved at udvide grusarealet.

Kommunal begejstring

Forslaget vakte begejstring hos borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

- Jeg faldt især for de helheder, som vinderholdet har formået at skabe i området. Det vil være med til at styrke parkens såvel som områdets identitet, og de mange brugere vil med sikkerhed tage godt imod en park af denne kaliber. Jeg glæder mig meget til at skulle løfte samarbejdet ind i en realiseringsfase, lød det fra borgmesteren.

Han har haft sæde i dommerkomitéen sammen med formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S) og repræsentanter fra Esbjerg Havn, Musikhuset Esbjerg, Esbjerg Kunstmuseum og to fagdommerne i form af en landskabsarkitekt og en billedkunstner.

Teknik & Byggeudvalgets formand var ligesom borgmesteren imponeret over vinderprojektet.

- Det er et meget spændende projekt, og det er hårdt tiltrængt, at byparken får et løft. Lige nu bærer parken præg af, at vi i en årrække har afventet den her konkurrence, og derfor ikke har foretaget nogle investeringer i området, siger Søren Heide Lambertsen.

Vinderprojektet er også udformet som en fysisk model, der vil blive udstillet på Esbjerg Rådhus fra på torsdag den 20. juni. Visualisering: Byens Bjerg

Hvad med regningen?

Projektkonkurrencen for fremtidens bypark er udarbejdet i et samarbejde mellem de kommunale forvaltninger under Teknik & Miljø- og Kultur & Fritid, Esbjerg Havn, Musikhuset Esbjerg, Esbjerg Kunstmuseum og Statens Kunstfond. Sidstnævnte har bidraget med 75.000 kroner, der er øremærket til at honorere de kunstnere, der har indgået i konkurrencen.

Foruden støtten fra Statens Kunstfond har konkurrencen kostet Esbjerg Kommune 750.000 kroner. De to hold af landskabsarkitekter, der efter konkurrencens første runde blev bedt om at udarbejde et forslag, er hver blevet honoreret med 230.000 kroner.

Selvom stregerne til fremtidens centrale bypark nu er tegnet, er det ikke ensbetydende med, at gravemaskinerne kører ind i området i morgen. Før projektet kan realiseres, skal der findes 25 millioner kroner.

Forslaget tages med til efterårets budgetforhandlinger. Adspurgt erkender formand for Teknik & Byggeudvalget dog, at projektet næppe bliver aktuelt lige foreløbigt.

- Finansieringen kommer nok til at lade vente på sig. Vi kommer næppe til at kunne fremtrylle 25 millioner kroner i næste budgetperiode, men nu tager vi det med, og så kigger på vi på det, siger Søren Heide Lambertsen.

Repræsentanter fra vinderholdet var tirsdag i Esbjerg for at deltage i kåring. Holdet består af arkitektfirmaet Henning Larsen, de tyske landskabsarkitekter Topotek1, Esbjerg-firmaet Ingeniør’ne og billedkunstneren Eva Koch. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Sønderjyske politikere måtte vælge pragmatisme før principper

Det hører til sjældenhederne, at embedsmænd udtaler sig skarpt og uden omsvøb. Men det gjorde han, direktøren på rådhuset. ”Fuldstændigt utilstedeligt” kaldte Stig Werner Isaksen udvidelsen af Tinglev-virksomheden N.T. Tømrer og Snedkerforretning. Det utilstedelige består ifølge den kommunale direktør i, at en anden direktør, virksomhedsejeren, har udvidet sit firmas fysiske rammer uden at sørge for de nødvendige tilladelser først. Ulovligheder skal selvfølgelig ikke accepteres. ”Med lov skal man land bygge”, som det står skrevet på indgangen til Københavns Byret. Og indlysende er det, at politikernes beslutning om – imod forvaltningens anbefalinger – at godkende Tinglev-virksomhedens udvidelse har nogle åbenlyst indbyggede problematikker. FOR HVILKET SVAR giver man det næste firma, der bryder reglerne lige så klokkeklart, som N.T. Tømrer og Snedkerforretning har gjort? Og hvordan vil den virksomhed, den direktør reagere, hvis embedsmændene også til den tid siger nej, og politikerne modsat nu holder fast i afgørelsen? Forskelsbehandling er blot et af de ord, der falder lige for. Som Stig Werner Isaksen formulerer det: - Jeg kan sagtens forstå politikernes beslutning, men jeg kunne bare ikke anbefale den. DET STOD PÅ ingen måde skrevet i embedsmands-manualerne, at det var den løsning, der blev konklusionen. Politikerne har i denne sag valgt den pragmatiske tilgang: Det ser ikke kønt ud; der er dog noget meget vigtigere på spil: Eller som den socialdemokratiske gruppeformand og borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, konstaterede: - For os handler det om arbejdspladser. Venstres Philip Tietje, der er formand for vækstudvalget for land og by, er på linje. Også han kunne se arbejdspladser forsvinde, hvis politikerne havde fulgt embedsmændenes anbefalinger. SKÅRET IND TIL benet: Politikerne valgte pragmatisme før principper. Arbejdspladser før overholdelse af regler. Naturligvis er politikerne fuldt ud bevidste om dilemmaerne, og de har formentlig godkendt udvidelsen af Tinglev-virksomheden med billeder på nethinden af de problemer, godkendelsen kan skabe for dem senere. Ingen af dem kunne bare have holdt til de konsekvenser, en fastholdelse af den administrative afvisning måske havde resulteret i. ”POLITIKERNE SKYLD I, at virksomhed må fyre”, var en konklusion, der kunne være taget på de sociale medier. Det er selvfølgelig noget sludder, for virksomheden har ikke fulgt reglerne, men den slags kan være svær at forklare over for dem, der af den grund måtte sige farvel til deres arbejdsplads. Politikerne var nødt til at godkende virksomhedens udvidelse på bagkant. Vel vidende at en lignende sag kan dukke op i deres indbakke en anden gang. Og hvad gør de så? GOD SØNDAG

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce