Annonce
Indland

Anstalt i Nuuk er underbemandet: Meget alvorlig situation

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af 33 ansatte betjente på ny anstalt i Nuuk er 21 elever i praktik, som er en del af deres uddannelse.

Trods en akut indsats med betjente fløjet ind fra Danmark slår Fængselsforbundet alarm over den nye anstalt i Nuuk.

Det skriver Politiken.

Anstalten åbnede i juni. En arkitekttegnet bygning til 400 millioner kroner med moderne faciliteter og udsigt til fjorden og fjeldet. Men de første måneders drift har dog været alt andet end vellykkede.

- Situationen er meget alvorlig. Havde det her været i Danmark, tror jeg sgu, at Arbejdstilsynet havde lukket anstalten, siger René Larsen, der er forbundssekretær i Fængselsforbundet med ansvar for Grønland, til Politiken.

Anstalten i Nuuk har siden åbningen været ramt af massiv underbemanding.

Ifølge Kriminalforsorgen i Grønland er der kun ansat 33 betjente ud af de 49, der skal til for at garantere en ordentlig sikkerhed for de ansatte og indsatte.

Af de 33 betjente er 21 elever i praktik som en del af deres uddannelse. Typisk ufaglærte mænd og kvinder i 20’erne.

Under et besøg på anstalten i september så Fængselsforbundets ledelse blandt andet, hvordan der kun var to vagter på arbejde i en lukket afdeling, hvor der burde være fem betjente for at opretholde sikkerheden blandt de farlige fanger.

- De var simpelthen så stakåndede af angst og stress, at man kunne høre det på deres vejrtrækning. De hyperventilerede nærmest, siger René Larsen til Politiken.

For at sikre ro og orden sendte Justitsministeriet sidst i oktober 12 pensionerede og erfarne danske fængselsbetjente af sted fra Danmark. De forlader dog Grønland igen til december.

Justitsminister Nick Hækkerup oplyser til Politiken, at han ikke har tid til at kommentere situationen.

Retsordfører Jeppe Bruus (S) siger, at det er "et akut og stort problem, som det da havde været skønnere, hvis vi havde været foruden".

Aaja Chemnitz Larsen, folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit (IA), foreslår ifølge Politiken, at der skal findes otte millioner kroner på den kommende finanslov.

Det skal sikre, at fængselsbetjente i Grønland kommer op på samme lønniveau som i Danmark og dermed tiltrække mere personale. Regeringens støtteparti SF bakker op.

- Det er et meget legitimt krav, og det bakker vi i SF op om, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører for SF, til Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Esbjerg

Narkoman filmede sadistisk vold og voldtægt: Da han blev afsløret, forsøgte han at hænge sig, men endte som dybt hjerneskadet

Annonce