Annonce
Indland

Antal steder med sundhedsrisiko fra PFAS-forurening vokser

En status fra Miljøstyrelsen viser 52 lokaliteter med mulig sundhedsrisiko fra forurening. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kommuner anslår, at der er 52 steder, hvor sundhedsrisiko fra PFAS ikke kan udelukkes. Tidligere var det 25.

Antallet af steder, hvor PFAS-forurening med sikkerhed udgør en sundhedsrisiko, eller hvor det ikke kan udelukkes, er vokset fra 25 til 52.

Det oplyser Miljøstyrelsen i en status på sin hjemmeside.

Beskeden kommer, efter at styrelsen i oktober bad de kommuner, der har brandøvelsespladser, om at komme med en vurdering af sundhedsrisikoen.

Annonce

Ved de 52 steder, der er udpeget, kan der være en sundhedsfare for mennesker.

Sundhedsrisici dækker ifølge Miljøstyrelsen over, at der i nærheden af brandøvelsespladserne har været kødkvæg, kolonihaver med fødevarer, lystfiskeri eller strandbadning.

Ved 35 af de 52 steder er der sat gang i analyser af den formodede forurening, eller der er udstedt et påbud om at foretage flere undersøgelser.

For de sidste 17 steder har kommunerne ikke oplyst, hvilke tiltag der er planer om. Miljøstyrelsen vil tage kontakt til de pågældende kommuner og følge op.

Nyheden på Miljøstyrelsens hjemmeside

Ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) er det vigtigt, at der kommer vished om, hvorvidt der er lignende sager som den fra Korsør.

I foråret sidste år kom det frem, at stoffet PFOS, der hører til PFAS-gruppen, havde spredt sig fra en brandskole til en mark i Korsør, hvor køer græssede.

- Lige nu er jeg bekymret over det billede, der tegner sig, men vi kender ikke det samlede omfang endnu, siger hun i en skriftlig kommentar.

De 52 lokaliteter er fordelt på 29 kommuner rundtom i landet. Blandt andet ved Flyvestation Skrydstrup og Vojens Lufthavn i Haderslev Kommune, hvor der er taget to prøver fra græsarealer nordvest for en brandøvelsesplads.

Andre steder er der ikke taget prøver, men det fremgår eksempelvis fra tankområde Durup i Rebild Kommune, at boliger tæt ved har en drikkevandsboring, der kan være sårbare mod forurening fra overfladen.

De fleste kommuner med mulig PFAS-forurening er ifølge Miljøstyrelsen i dialog med ejere af blandt andet køer for at sikre, at der ikke produceres fødevarer med for høje koncentrationer.

- Enkelte kommuner har ikke meldt tilbage om dette, og dem er Miljøstyrelsen i gang med at kontakte. Vi anbefaler, at bekymrede borgere retter direkte henvendelse til deres kommune, oplyses det til Ritzau.

PFAS er en stor gruppe af syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne.

Tidligere indgik PFAS-stoffer i brandskum, men de har også været brugt i fødevareemballage, overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Da stofferne er svært nedbrydelige samt skyer vand og fedt, er de blevet påvist i de områder, hvor der før er brugt brandskum.

- De kan måles i lave koncentrationer i blodet på befolkningen overalt i verden. PFAS er uønsket i miljøet, og deres helbredseffekter skaber bekymring, skriver Sundhedsstyrelsen om stofferne.

/ritzau/

Annonce
Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Nyd den 182 kilometer lange rute: Denne video tager dig med på Tour de France-stjernernes 3. etape hele vejen fra Vejle til Sønderborg - se om de kommer forbi dit hjem

Varde For abonnenter

I 12 år lå Heidi bundet til sin seng af smerter: Pludselig fik hun et syn og hørte en stemme – og nu er hun helbredt

Esbjerg For abonnenter

Efter 45 år i strandvejs-villa med havudsigt er tidligere minister flyttet ind i penthouselejlighed i indre by med sin hustru: Nu har han et godt råd til andre

Aabenraa

Politiet søger ung mand med rød kasket efter mystiske brande: - Vi er interesserede i at tale med ham

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Kolding For abonnenter

Beboer i kolonihave, hvor lig blev fundet nedgravet: Gerningsmænd kan have efterladt seddel om gravearbejde

Erhverv For abonnenter

Nabo til populært naturområde fandt døde havørreder i massevis på sin gåtur: Her er forklaringen

For abonnenter

Fynbo med fem robotfirmaer: Søren Juul køber op og skyder mange flere penge ind i robotterne

Kultur

For 50 år siden fik grand prix-stjernen fra Ansager sin debut i barndomsbyen: - Jeg spillede og sang af hjertets lyst, og det er jo aldrig en dårlig indgang til tingene

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Aabenraa

To brande anmeldt tæt på hinanden med 10 minutters mellemrum: Politiet søger vidner

Sønderjylland For abonnenter

Mindre sønderjysk by er blevet tre nye reality-stjerner rigere: Deres familier rammes også af det

Kolding

Uhyggeligt solouheld: To unge mænd påkører træ

Annonce