Annonce
Indland

Antallet af anmeldelser for sexafpresning vokser

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet støder oftere på anmeldelser af forsøg på såkaldt sextortion, viser aktindsigt for Berlingske.

Politiet i syv danske politikredse møder stadig oftere borgere, som anmelder forsøg på at afpresse dem ved hjælp af enten reelt eller påstået videomateriale af borgeren, der har sex eller ser porno.

Det skriver Berlingske søndag.

Avisen har fået aktindsigt i 8 ud og af 12 politikredses bunker af anmeldelser for såkaldt sextortion.

I syv af politikredsene viser aktindsigterne, at der er sket en markant stigning fra 2017 til 2018. I den sidste kreds kendes antallet fra 2017 ikke.

I de syv kredse med tal fra både 2017 og 2018, ses en stigning fra 151 anmeldelser i 2017 til 613 i 2018. Midt- og Vestjyllands Politikreds havde desuden 140 anmeldelser i 2018, mens tallet for 2017 ikke kendes.

Ifølge politikommissær Flemming Kjærside, der er leder af afsnittet for cyberrelaterede seksualforbrydelser i Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3), sker forsøg på sextortion sandsynligvis langt oftere, end det anmeldes.

- Der er mørketal. Folk vil ikke anmelde det, fordi det er så pinligt at blive udsat for sexafpresning, siger han til Berlingske.

De anmeldelser, som Berlingskes optælling dækker over, gælder både afpresning, hvor afsenderen bluffer og påstår at have materiale uden at have det, samt sager, hvor politiet har en mistanke om, at afsenderen reelt har materialet.

Rigspolitiet oplyser til Berlingske, at begge typer for afpresning anmeldes oftere. Flemming Kjærside vurderer, at "hovedparten af anmeldelserne" omhandler de afpresningsforsøg, hvor afsenderen ikke reelt har noget materiale.

Her er der gerne tale om masseafsendelser af beskeder til mange forskellige personer på samme tid.

Der er dog også mindst 50 sager, hvor politiet tror, at der ikke er tale om tomme trusler, men hvor afpresseren reelt har noget materiale.

- I politisprog er en "sag" en efterforskning mod en mistænkt, forklarer Flemming Kjærside til Berlingske.

- En sag kan sagtens indeholde mange ofre, og derfor er antallet af ofre for reel sexafpresning også noget højere end 50.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Kunstværk fra losseplads bør placeres ved kanoner

Politikerne i byrådet sagde tak for ideen, men til forslag og senere beslutning bliver det aldrig. Det hengemte kunstværk Telemuren kommer ikke til at stå på Markedspladsen, og begrundelsen er lige så rigtig, som den er åbenlys. Kunstværket er for stort og vil vende op og ned på de planer, der allerede ligger for den centrale plads i Aabenraas midte. Så langt, men ikke ret meget videre. Alle – i hvert fald langt de fleste – er enige om, at Telemuren skal fjernes fra lossepladsen i Sdr. Hostrup og komme til ære, værdighed og anskuelse igen. 12-13 års misrøgt af et kunstværk skal naturligvis slutte. Det er politikerne heldigvis enige om, og tilbage står blot spørgsmålet: Hvor skal den misrøgtede mur stå? GODE OG ENGAGEREDE borgere i Aabenraa kom med det forslag, at muren kunne placeres på Markedspladsen – altså tæt på, hvor den oprindeligt stod. Et anerkendelsesværdigt forslag, som blev taget så seriøst, at politikerne besluttede at behandle det. Forslaget var andet og mere end en fiks idé, det indeholdt substans, men ulemperne var trods alt for store. Eller rettere: Telemuren er for stor til Markedspladsen. DET GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL er altså stadig ubesvaret. Hvor skal kunstværket så placeres? Et område ved Arena Aabenraa har været bragt i spil, men jordbundsforhold gør, at den placering vil fordyre flytningen og opstillingen. Andre har foreslået, at Telemuren skulle sendes ud af byen og til andre dele af kommunen; det har sågar været foreslået at dele Telemuren i flere stykker, men andet end mere eller mindre seriøse strøtanker har der ikke været tale om. Et kunstværk hverken skal eller må splittes ad. Medmindre opsplitningen i sig selv er et kunstværk, og kunstneren er med på den idé. Det er hun ikke. At eksportere det til omegnsbyerne har kunstneren selv, Ulla Viotti, modsat sig. Tilbage er altså et nyt hjem for Telemuren i Aabenraa. DET OPLAGTE VALG synes at være området foran rådhuset, hvor et gammelt kanonbatteri allerede er placeret. Det forslag er for længst bragt i spil og synes lige nu at være det bedste. Af flere grunde: Dels fordi historie og kunst er et godt match. Dels fordi området er stort, hvilket betyder, at det 45 meter lange, fem meter brede og 1,8 meter høje kunstværk får den plads, værket har brug for. Det kommer ikke til at fylde uforholdsmæssigt meget. PLACERES TELEMUREN SOM nabo til kanonbatteriet, vil det tilmed kunne beskues dagligt af tusinder – om end på afstand – men Aabenraa vil vigtigst af alt få en turistattraktion mere. Kunstværket kaldes af kendere for betydeligt. Og med den vanvittige placering på en losseplads igennem mere end et årti rummer Telemuren samtidig en dramatisk historie. Ja, reelt en grotesk historie. Den slags har det med at lokke andre end kendere til. GOD SØNDAG

Annonce