Annonce
Tønder

Antallet af borgere på kontanthjælp er faldet

Antallet af borgere på kontanthjælp og uddannelseshjælp er faldet med 18,7 procent i Tønder Kommune gennem de seneste 10 år. Arkivfoto
En større indsats for at have færre borgere på kontanthjælp og uddannelsesydelser har i Tønder Kommune givet pote. Jan Voss Hansen tilskriver et bedre samarbejde mellem borgere og virksomhederne en del af succesen.

TØNDER: Antallet af borgere på kontanthjælp og uddannelseshjælp er faldet i Tønder Kommune. Helt præcist med 18,7 procent de seneste 10 år. Det viser en ny opgørelse fra internetportalen "NB Beskæftigelse", der har undersøgt alle danske kommuners resultater på området fra 2009 til 2019.

Formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Tønder Kommune, Jan Voss Hansen, er meget imponeret over resultatet, der placerer kommunen på en landsdækkende 16. plads. Han peger på samarbejdet mellem jobcenteret, borgerne og de lokale virksomheder, som en vigtig del af succesen med reduceringen af modtagere af kontanthjælps- og uddannelsesydelser.

- Virksomhederne i området er generelt rigtig gode til at give folk en chance og også gøre brug af den støtte og vejledning, vi tilbyder fra jobcenterets side. Det er et samarbejde, jeg glæder mig meget over, og som jeg håber, vil fortsætte fremover, siger Jan Voss Hansen i en pressemeddelelse.

Ifølge Anne-Mette Dalgaard, der er fagchef for sundhed og arbejdsmarked, har kommunen sat hårdt ind på kontanthjælpen. Blandt andet ved at etablere flere småjobs, hvor folk, der er på kontanthjælp, kan komme ud i arbejde på ordinære arbejdsvilkår, men med færre timer:

- Det er en god vej til at komme tilbage på arbejdsmarked, fordi man stille og roligt kan trappe op i timer, når man er klar til det, siger hun.

Derudover er der i Tønder Kommune kommet flere i fleksjob og i ressourceforløb. Her får borgerne blandt andet tilbudt mentorordninger, der skal hjælpe dem videre.

Annonce

Fald i antallet af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere

Opgørelse fra internetportalen "NB Beskæftigelse" viser at antallet af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere på landsplan stort set er status quo - med et lille fald på 0,7 procent fra 2009 til 2019.

Opgørelsen viser også, at for Syddanmarks vedkommende har Fanø og Tønder Kommuner oplevet de flotteste resultater med reduktioner på henholdsvis 19,4 procent og 18,7 procent. Tønder Kommune indtager dermed en 16. plads på landsplan, når det kommer til at have haft det største fald.

På landsplan topper Bornholm med et fald på 41,9 procent, mens Brøndby Kommune i den anden ende af skalaen har oplevet en stigning på antallet af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere med 57,1 procent.

Flere stramninger

Fagchefen afviser dog ikke, at faldet også kan have sammenhæng med, at der i løbet af årene er kommet flere stramninger på kontanthjælpen. Det har gjort det sværere at være på kontanthjælp. Det drejer sig blandt andet om stramninger som kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, der trådte i kraft i 2016.

Kontanthjælpsloftet sætter en grænse for, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser, mens 225-timers reglen betyder, at alle kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde, skal have mindst 225 timers arbejde i løbet af et år for ikke at blive skåret i ydelserne.

Hun understreger dog, at kommunerne har arbejdet meget mere med kontanthjælpsområdet blandt andet på grund af ressourceforløbreformen fra 2013. Den har været medvirkende til, at borgere forbedrer deres arbejdsevne gennem forskellige indsatser og mentorstøtte, så de ikke bliver siddende i kontanthjælpssystemet.

- De, der har været på kontanthjælp i over fem år, bliver kigget på med nye øjne i det nationale projekt ”Flere skal med” og en særlig hjælp i kommunen i projektet "Ny Kurs – På vej til job". De, der står i kontanthjælpssystemet og ikke har en mulighed for at vende tilbage på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, hjælpes videre enten ved at komme på ressourceforløb, fleksjob med skånehensyn eller førtidspension, forklarer Anne-Mette Dalgaard.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce