Annonce
Sydjylland

Antallet af coronapatienter fortsætter med at falde

Antallet af patienter med coronavirus falder i Region Syddanmark. 23 er dog stadig på intensiv. Arkivfoto: Dado Ruvic/Reuters
Mandag var antallet af indlagte patienter med coronavirus faldet til 71 i regionen. Det er et fald på seks i forhold til dagen før. 23 patienter ligger dog fortsat på intensiv og i respirator.

Status: Det går for alvor den rigtige vej med antallet af indlagte med coronavirus i Region Syddanmark. Mandag middag var tallet 71. Et fald på seks fra søndag. Torsdag og fredag i sidste uge var 84 indlagt. Siden da har tallet været faldende. Det samme gør sig gældende på landsplan, hvor der mandag var 503 indlagte. Tallet er faldet konstant siden torsdag i sidste uge, hvor der var 535 indlagte.

Også antallet af kritiske patienter falder fortsat. Mandag var 139 indlagt på intensivafdelinger på landsplan. Det tal toppede torsdag i sidste uge med 153. I Region Syddanmark var der mandag 23 på intensiv. Tallet har også været faldende siden torsdag i sidste uge. Alle 23 ligger i respirator.

Region Syddanmark har i stil med de øvrige regioner aflyst tusindevis af ikke-akutte operationer for at frigive ressourcer til coronapatienter.

Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark, sagde forleden til JydskeVestkysten, at regionen var parat til at løsne grebet og kalde flere patienter ind, hvis udviklingen fortsat går den rigtige vej efter påske.

Annonce

Flere døde

Antallet af dødsfald er steget fra 179 søndag middag til 187 mandag. Ifølge Sundhedsstyrelsen omfatter tallet de dødsfald, der er registreret indenfor 30 dage efter påvist covid-19 infektion. Coronavirus er ikke nødvendigvis årsagen til dødsfaldet.

Ligeledes er antallet af smittede danskere fortsat stigende. Mandag middag var 4.647 personer bekræftet smittede med coronavirussen.

Også i kategorien "overstået infektion" er der sket en stigning. Mandag var der 1.378 i den kategori. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan patienter med påvist Covid-19 infektion tidligst klassificeres som ”overstået Covid-19 infektion” 14 dage efter den positive test.

På verdensplan er der nu 1.174.652 registrerede smittede og 64.400 døde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce