Annonce
Erhverv

Antallet af folk på kontanthjælp er det laveste i ti år

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
125.900 personer var på kontanthjælpsydelser ved udgangen af marts. Det er et fald på 13.300 på et år.

Der har været et fald i antallet af modtagere på offentlige ydelser som kontanthjælp i starten af 2019.

Samlet var 125.900 på kontanthjælpsydelser ved udgangen af første kvartal.

Det er et fald på 3400 over de seneste tre måneder og 13.300 det seneste år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der er offentliggjort tirsdag.

Tallene dækker ikke blot kontanthjælpsmodtagere, men også ydelser som uddannelseshjælp, integrationsydelse samt folk i løntilskud og på revalidering.

Man skal tilbage til 2009 for at finde et tidspunkt, hvor færre har været på kontanthjælpsydelser, oplyser Danmarks Statistik. Siden 2015 er tallet faldet fra omtrent 175.000.

Ifølge Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, spiller de seneste års kontanthjælpsreformer ind på udviklingen, men den skyldes også, at dansk økonomi har været godt kørende i en årrække.

De seneste års reformer på området dækker blandt andet kontanthjælpsloftet, der er et loft over, hvor meget folk i systemet kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte.

Samtidig er der 225-timersreglen, der bestemmer, at personer, der har modtaget kontanthjælp i et år, inden for tre år skal have arbejdet 225 timer for at beholde den fulde kontanthjælp.

- Det er positivt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere igen falder i marts måned, og at vi nu har det færreste antal modtagere af kontanthjælpsydelser siden 2009.

- Det hænger sammen med de gunstige konjunkturer. Derudover spiller både Thornings og Løkkes kontanthjælpsreformer ind, skriver Mads Lundby Hansen i en kommentar.

Hos tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer cheføkonom Erik Bjørsted, at faldet i kontanthjælpsmodtagere stort set kun skyldes gode tider i dansk økonomi.

Han henviser til, at en evaluering fra Finansministeriet før valget viste, at de to reformer - kontanthjælpsloft og 225-timersregel - isoleret har sendt 450 personer på offentlige ydelser i job.

- Der er gode tider i Danmark. Der er rift om arbejdskraften, og det gør, at der bliver bedre plads til de personer, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Reformerne spiller en meget lille rolle, siger Erik Bjørsted.

Ud af de 125.900 personer, som ikke er i job, vurderes omtrent en fjerdedel til at kunne tage et job med det samme.

Selv om færre folk er på offentlige ydelser, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at de er i arbejde eller tager en uddannelse.

Det kan også dække over, at de bliver forsørget af familie eller klarer sig på anden vis.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce