Annonce
Danmark

Antallet af konkurskarantæner er eksploderet: Flere tusinde har forbud mod at drive forretning

Sø og Handelsretten oplever et stort pres på grund af et stigende antal sager om konkurskarantæner. Foto: Scanpix.

De seneste år har budt på en stor stigning i antallet af direktører, som bliver idømt en konkurskarantæne. Mere end 2500 personer er nu frataget retten til at være direktør i en virksomhed, hvor de ikke selv hæfter for gælden. De mange sager presser retssalene.

Konkurser: Flere direktører driver deres virksomhed så uforsvarligt, at de helt fratages muligheden for at lede en virksomhed. 2572 personer var ved udgangen af 2018 idømt en konkurskarantæne. Det viser tal fra Erhversstyrelsen. Dermed er der sket en kraftig stigning i antallet af direktører, der idømmes karantæne fra at lede en virksomhed, hvor de ikke selv hæfter for gælden.

Konkurskarantæne blev indført i 2014 som led i en lov, der skulle gøre op med konkursryttere. Og siden har skifteretterne oftere og oftere benyttet sig af muligheden for at give direktørerne det røde kort.

I 2014 fik 24 personer en konkurskarantæne, og ved udgangen af 2015 var der registreret 296 personer med konkurskarantæne. Men det tal er steget eksplosivt siden, og fra bare 2017 til 2018 er der sket en stigning fra 1862 til 2572 personer med konkurskarantæne. Der er sandsynligvis tale om flere domme, end tallene giver udtryk for, da den samme person kan blive idømt karantæne flere gange. Desuden kan en del af de personer, som tidligere har fået karantæne, have overstået deres straf.

Lise Krüger Andersen, der er juridisk chef i Sø- og Handelsretten, fortæller, at der er flere årsager til den eksplosive stigning.

- Dels bliver der indledt flere sager. I 2018 blev der anlagt 790 sager mod cirka 650 året før. Dels har praksis været forholdsvis streng. Der har ikke skullet så meget til, før der blev pålagt konkurskarantæne, siger hun.

Annonce

Konkurskarantæne


  • Konkurskarantæne betyder, at en person i en periode får et forbud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed, hvori den pågældende ikke hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelse. En person kan pålægges konkurskarantæne, hvis personen på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse vurderes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
  • Konkurskarantænen vil som udgangspunkt blive pålagt for en periode på tre år.
  • Den, der bliver pålagt konkurskarantæne, registreres i et konkurskarantæneregister. Personer i dette register kan ikke blive registreret som medlem af ledelsen i et erhvervsdrivende selskab og kan ikke i strid med karantænen blive momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver hos Skat.
  • Der er ikke offentlig adgang til konkurskarantæneregistret.

Rod med inddrivelse

Også en af de advokater, der som kurator har rejst mange sager om konkurskarantæne, mener, at det har været nemmere end forventet at blive pålagt en konkurskarantæne.

- Der er ingen tvivl om, at antallet er meget højere end forventet. Det har i bund og grund noget at gøre med, at man nok har åbnet døren mere, end man havde forestillet sig, da man indførte karantænen, siger konkursadvokat Jan Bruun Jørgensen, der er bestyrelsesmedlem i foreningen Danske Insolvensadvokater.

Han fortæller, at der de seneste par år også er kommet langt flere sager fra Skat.

Dermed kan Skats kuldsejlede og berygtede inddrivelsessystem, EFI, bære en del af skylden for, at antallet af konkurskarantæner er steget gevaldigt de seneste år. Fra 2013 gav systemet store problemer med at inddrive gæld, indtil det blev droppet i 2015. Og samtidig med, at Skat de senere år har fået bedre styr på gældsinddrivelsen, er der ifølge advokaten sket en stigning i antallet af sager, hvor der er opbygget gæld til det offentlige.

- Vi har oplevet en stigning i antallet af sager fra skat. Især de sidste par år, hvor det virkelig har taget fart, siger Jan Bruun Jørgensen.

Stor bunke sager

Noget kan dog tyde på, at kurven snart knækker. Lise Krüger Andersen fortæller, at en højesteretskendelse fra i sommer danner præcedens for, at det i fremtiden kan blive lidt sværere at blive idømt konkurskarantæne. Desuden blev det i 2014 besluttet, at reglerne skulle genovervejes i løbet af 2019. Og det kan forhåbentlig lette presset på Sø- og Handelsretten, der er voldsomt presset af de mange sager om konkurskarantæne.

- Vi har en stor bunke sager liggende, som ikke bliver behandlet så hurtigt, som vi gerne vil, siger hun.

Både Lise Krüger Andersen og Jan Bruun Jørgensen understreger dog, at reglerne ikke er så hårde, at det kan lade sig gøre at blive idømt konkurskarantæne af den simple grund, at man er for dårlig til at drive forretning. Ofte handler sagerne om, at der systematisk er oparbejdet stor gæld til det offentlige, at al bilagsmateriale og bogføring er væk, eller at der er indsat stråmænd i selskaberne.

Den seneste måned er antallet af personer med konkurskarantæne stagneret. Ved udgangen af januar var der således registreret 2561 personer i Erhversstyrelsens register.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Genlæs liveblog: EfB taber 1-3 til FCK

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce