Annonce
Erhverv

Antallet af lønmodtagere er rekordhøjt

Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Den danske beskæftigelse stiger, viser tal fra Danmarks Statistik. Det kommer efter to måneder med stilstand.

Der kom 3900 flere personer i beskæftigelse i juli. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I alt var der 2,79 millioner personer i job i juli.

Dermed er kurven igen vendt. Siden 2013 har antallet af lønmodtagere på det danske arbejdsmarked været stigende, men i maj og juni stod udviklingen stort set stille.

Aldrig før har der været så mange i beskæftigelse i Danmark.

- Stigningen i juli er på mange måder tilfredsstillende ovenpå to sløje måneder, hvor beskæftigelsen har stået i stampe, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en skriftlig kommentar.

- Set over et bredere spektrum af hårde nøgletal er dansk økonomi kommet rigtig godt i gang med tredje kvartal, hvor vi ser i industriproduktionen samt eksporten stige og altså nu akkompagneret med tal fra arbejdsmarkedet, som viser fortsat fremgang, siger han.

Hos Danske Bank forventer cheføkonom Las Olsen, at væksten i Danmark kommer til at aftage i lighed med situationen i andre lande.

- Der bliver stadig skabt job, og det er rimeligt bredt fordelt på de forskellige brancher. Men det ser stadig ud til, at opsvinget er gået ned i gear, når man ser de sidste tre måneder samlet, siger Las Olsen i en skriftlig kommentar.

- Godt tusinde flere lønmodtagerjob om måneden er næppe nok til holde trit med stigningen i arbejdsstyrken og peger altså mod en stigning i arbejdsløsheden.

- Vi regner med, at væksten i Danmark kommer til at aftage, som vi har set det i andre lande, og det vil også kunne ses på arbejdsmarkedet, siger han.

Hos Dansk Erhverv er der moderat optimisme.

- Selv om jobvæksten samlet set har været lidt svagere over de seneste måneder, så er det efter vores opfattelse alt for tidligt at snakke om en egentlig blivende vending på arbejdsmarkedet, siger cheføkonom Tore Stramer i en skriftlig kommentar.

- Årsagen til, at vi ikke forventer en hård opbremsning på arbejdsmarkedet, er primært, at vi forventer at se en moderat bedring i det nuværende dystre vækstbillede i særligt Europa over det kommende halve år.

- Lavere renter, et stærkt arbejdsmarked og et skifte i retning af en mere lempelig finanspolitik bør i vores optik give anledning til en moderat styrket vækst i euroområdet.

- Dertil er det indenlandske vækstpotentiale i dansk økonomi solidt, og vi har set en pæn vækst igennem første halvår, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce