Annonce
Nordtyskland

Antallet af nynazister i det tyske militær er højere end først antaget

Arkivfoto: Johan Gadegaard/Scanpix

Flere soldater i det tyske militær er blevet identificeret som nynazister end først antaget. Misinformationen sker efter flere nazi-skandaler i militæret.

Tysklands militære efterretningstjeneste (MAD) har siden 2008 identificeret omkring 200 soldater som højreekstremister i det tyske militær (Bundeswehr). Tidligere på måneden oplyste formanden for MAD ellers et noget lavere antal. Det skriver Flensborg Avis.

Ifølge Christof Gramm, MADs formand, skulle der årligt være blevet identificeret otte soldater som nynazister. Men de nye tal viser, at der i stedet er tale om flere end 20 højreekstremister om året, skriver den tyske regionalavis Mitteldeutsche Zeitung.

Parlamentsmedlem fra De Grønne Irene Mihalic kalder det antal for en "bekymrende størrelsesorden" og mener, der er tale om en seriøs udfordring med sikkerheden.

- Den analytiske usikkerhed er meget farlig netop på grund af den militære uddannelse, som de højreekstreme får i militæret og kan udnytte til deres egne mål, siger Irene Mihalic til Mitteldeutsche Zeitung.

Annonce

Kræver regelmæssig info

Christoff Gramm oplyste sine tal under en høring i det parlamentariske kontrolorgan (PKGr) den 5. oktober. Tysklands militære efterretningstjenestes nye tal er et svar på en forespørgsel fra Irene Mihalic. Svaret er blevet offentliggjort i Mitteldeutsche Zeitung mandag.

Nu kræver Irene Mihalic, at MAD regelmæssigt informerer Forbundsdagen om højreekstremister i militæret og specielt om personer, strategier og netværk.

- Vi har brug for et omfattende regelmæssigt situationsbillede af den ekstremistiske fare i militæret, siger hun.

Flere nazi-skandaler i Bundeswehr

Sager om højreekstremisme i det tyske militær dukker løbende op. Blandt andet tilbage i april hvor officer Franco A. blev afsløret i at have levet et dobbeltliv som den syriske flygtning Benjamin David for at kunne udføre et terrorangreb.

Franco A. havde også kradset et hagekors ind i et maskingevær og på vægge og stjålet ammunition fra hæren.

Tilbage i august blev en tysk specialenhed beskyldt for at afholde en bizar afskedsfest, hvor soldaterne heilede og hørte nazi-musik. Festen førte til interne undersøgelser.

Skandalerne har medvirket til en heftig kritik, og forsvarsminister Ursula von der Leyen (CDU) har snakket om et "holdningsproblem" og en "ledelsessvaghed" i den tyske hær.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Annonce