Annonce
Kolding

Næsten dobbelt så mange uheld på motorvejen ved Kolding: Der er ikke plads til flere biler

Ifølge Vejdirektoratet er antallet af biler på motorvejen omkring Kolding steget mellem tre og fire procent årligt i perioden 2014 til 2018. Foto: Søren Gylling
Ifølge Vejdirektoratet er motorvejen omkring Kolding ved at løbe tør for plads til flere biler, og så vil der samtidig ske flere ulykker. Antallet af biler på motorvejen omkring Kolding stiger årligt med tre-fire procent.

Kolding: "P4 Trafik. Der er uheld og kø på motorvejen omkring Kolding."

Denne nedslående besked lyder oftere og oftere i radioen. Tal fra Vejdirektoratet, som JydskeVestkysten har fået aktindsigt i, viser nemlig, at antallet af ulykker på motorvejen omkring Kolding er steget markant siden 2014.

Faktisk er antallet af ulykker næsten fordoblet. Statistikken fortæller, at der i 2014 var 77 uheld mellem Motorvejskryds Kolding og frakørsel 66 Christiansfeld, mens der i 2018 skete 139 ulykker på samme strækning. Dette medførte, at motorvejen to gange blev komplet spærret omkring Kolding, mens den 30 gange var delvist spærret.

JydskeVestkysten har ikke kunnet få tal for 2019, da tallene først er forventes opgjort i starten af juni. Vejdirektoratet fortæller, at de heller ikke kan oplyse foreløbige tal fra for eksempel det første halvår af 2019.

Annonce

Ny serie

Det sker ofte, at motorvejen omkring Kolding sander til på grund af trængsel eller uheld på E45. Samtidig skal Folketinget formentlig i løbet af foråret vedtage en ny infrastrukturplan, hvor motorvejen omkring Kolding kan blive et af temaerne.

Derfor vil JydskeVestkysten over de næste uger sætte fokus på trængslen på motorvejen omkring Kolding i en ny serie "Trængsel på motorvejen".

Oplever du problemer på motorvejen, er du velkommen til at kontakte os på mail cavac@jv.dk eller hkr@jv.dk.

Nærmer sig grænsen

Vejdirektoratet oplyser, at trafikken på motorvejen omkring Kolding årligt er steget med mellem tre og fire procent i perioden, og heri skal man også finde en del af forklaringen på stigningen i trafikuheldene. Ifølge Vejdirektoratet er motorvejen omkring Kolding simpelthen ved at løbe tør for plads til flere biler.

- Motorvejen omkring Kolding er generelt højt belastet med tæt trafik, herunder i myldretiden. Når strækninger nærmer sig sin kapacitetsgrænse, så stiger risikoen for ulykker markant, hvilket opleves på motorvejen omkring Kolding og andre belastede motorveje, forklarer Mette Bentzen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Den gode nyhed er dog, at det kun er ganske få uheld, der betegnes som "personskadeuheld". I 2018 var der kun tre af disse, hvor to af personerne kom alvorligt til skade. Til gengæld er materielskadeuheldene steget fra 14 til 55, mens de såkaldte ekstrauheld, som er uheld med mindre materielskader, steget fra 58 til 81.

- Erfaringen er, at det især er ekstrauheld, der sker flest af, når strækningen nærmer sig kapacitetsgrænsen, fortæller Mette Bentzen.

Sønderjyske Motorvej nord for Kolding er på Vejdirektoratets top ti over de mest trafikerede motorveje i 2018 med i gennemsnit 85.400 bilister på strækningen om dagen.

Grafik: Casper Vagner Christensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce