Annonce
Varde

Antons hus kan du få for 100.000 kroner

Anton Madsens hus på Varde Landevej ved Starup er til salg for 100.000 kroner. Foto: Yvonn Tittel
Anton Madsens har skrevet Til Salg og sit telefonnummer på udestuens vindue til gaden. Nu håber han bare, at den rigtige køber kommer den vej forbi.
Annonce

Starup: Anton Madsen er 58 år. Hans liv har været hårdt, men han er en overlever. Han har været mast flad som længden på en cigaret og han har haft fire blodpropper, men nu går det egentlig meget godt. Han vil bare gerne sælge sit hus.

Fordi han ikke synes, han har så meget energi. Derfor vil han sælge sit hus på Varde Landevej ved Starup.

- Det kan overtages for 100.000 kroner plus skrivning, siger han.

Anton Madsen har trænet sig op fra en stor arbejdsulykke, hvor han blev mast flad - og fire blodpropper. Foto: Yvonn Tittel

Selv har han kendt huset på godt 40 kvadratmeter siden halvfjerdserne, hvor han kendte en tidligere beboer. Før Anton Madsen købte huset for to år siden, havde det ikke været beboet i et par år.

Han ville have huset, fordi her er fred og ro. Men blodprop nummer fire har kørt ham træt.

- Lige efter, jeg havde købt huset, fik jeg en blodprop, mens jeg var ved at fælde et træ, siger han.

Indgangen, Anton Madsen sidder i, går direkte igennem soveværelse ind i huset. Den oprindelige indgang er ikke i brug, fordi han ikke har haft energi til at renovere den del af huset. Foto: Yvonn Tittel

Anton Madsens hus

  • Godt 40 kvadratmeter.
  • Bliver opvarmet med brændeovn.
  • Grundens størrelse kan Anton Madsen ikke lige huske – men, han kan finde den i papirerne
  • Huset har forholdsvis nye vinduer.
  • Udestuen har Anton Madsen bygget indenfor de seneste år. Mangler at få lavet gulv.
  • Pris 100.000 kroner – plus udgiften til papirarbejdet.

Han kørte selv på sygehuset. Han kendte jo signalerne fra to tidligere blodpropper i hjernen.

- Jeg får ingen smerter, det gør overhovedet ikke ondt. Jeg får det bare meget mærkeligt og får svært ved at koncentrere mig.

Køkkenet er så lille, at billedet her er taget ind igennem vinduet. Men, der er alt, hvad man behøver til den daglige madlavning.Foto: Yvonn Tittel

Men du kørte selv på sygehuset?

- Ja. Jeg stod jo herude in the middle of nowhere, siger han.

Annonce

Formodentlig fra tresserne

Anton Madsens tror, huset er fra tresserne. Hans plan var, at han ville renovere den halvdel, der mangler. Og udvide. Men blodprop nummer fire tog energien. Nu har han sat en plade for døren i stuen, og skal han på badeværelset, går han ud igennem døren i soveværelset, der også fungerer som entré, og ind ad den gamle hoveddør til badeværelset.

- Der var fyldt op med møbler og skidt. Der havde ikke boet nogen i mange år, da jeg flyttede ind, siger han.

Når man holder sit hjem rent og ryddeligt, som Anton Madsen gør, så kan der være rigtig meget på 40 kvadratmeter. Foto: Yvonn Tittel

Han har skrevet ”Til Salg” på udestuen, og sit telefonnummer.

Tror du, at du får solgt på den måde?

- Ja, hvis der lige nøjagtigt kommer den rette forbi, som har lyst. Men det kan jo være, han kører på den anden vej. Så beholder jeg det bare.

Du sætter det ikke til salg ved en ejendomsmægler?

- Nej, det kan aldrig gå.

Det er et enspænder-hus?

- Ja, en som vil have fred og ro. Det er kategoriseret som et sommerhus.

Sofaen i stuen er Anton Madsens plads. Kun få meter på den anden side af vinduerne passerer trafikken på Varde Landevej forbi, men det mærker man faktisk ikke herinde. Foto: Yvonn Tittel

Selv vil Anton Madsen i lejlighed. Han er fra Henne og har boet mange år i Tinghøj, men nu vil han gerne til Vejle.

- Jeg skal jo videre, siger han.

Han har været førtidspensioneret i 15 år, men i virkeligheden kunne det være sket længe før, for han fik både sin første blodprop og var ude for en stor arbejdsulykke, før han fyldte 30.

- Jeg kunne mærke den første blodprop. Jeg sad stille og roligt og var lige færdig med min aftensmad. Den bevægede sig op igennem armen og satte sig fast i hjertet. Dén gjorde ondt. Så kørte jeg over til vagtlægen, siger han.

Annonce

Blev mast helt flad

Det var indenfor en kort årrække, han også var ude for arbejdsulykken.

- Vi lavede olie- og gasrør nede på havnen. Jeg var inde og reparere en maskine, men ham, der betjente den, startede op, før jeg var kommet ud. Dér kom jeg lige i klemme. Jeg blev mast flad som en pakke cigaretter, fra halsen og ned. Ribbene flækkede hele vejen ned, og begge mine hofter, siger han.

Udestuen har Anton Madsen bygget på. Den mangler lige de sidste ting, blandt andet gulv, men giver gode, ekstra kvadratmeter. Foto: Yvonn Tittel

Én af de efterfølgende tre blodpropper i hjernen gjorde ham halvsidet lammet, men faktisk har Anton Madsen trænet sig over det meste.



Det er op til én selv. Du skal bare tænke: Ved du hvad, dit satans ben, du skal bare flytte dig.

Anton Madsen har trænet sig op efter en stor arbejdsulykke og fire blodpropper



- Det er op til én selv. Du skal bare tænke: Ved du hvad, dit satans ben, du skal bare flytte dig, siger han og fortsætter:

- Du skal finde en ny plads inde i hjernen, men der er rigelig af plads, og du skal være hård ved dig selv.

Annonce

Nu må det være slut

Sådan har det altid fungeret for Anton Madsen. Han er god til at være hård ved sig selv. Nu synes han bare ikke rigtig, han har kræfterne til det mere.

Fred og ro, naturlighed og ingen naboer tæt på - og dit eget lille hus på prærien, for kun 100.000 kroner.  Foto: Yvonn Tittel

Men det, der skal gøres, skal gøres. Selvom han fik blodprop nummer fire under fældningen af de første træer ud til gaden, har han selv haft gang i motorsaven igen og fældet resten.

- Hvem skulle ellers gøre det? Det var jo heller ikke derfor, jeg fik blodproppen. Det er bare noget, der kommer, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Politiet i Syd- og Sønderjylland råber vagt i gevær: Boom i sager om digitale sexkrænkelser

Tønder

Klip i kørekortet på vej

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce