Annonce
Sport

Antonsen er ude af sæsonfinale trods sejr

Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Anders Antonsen skulle vinde i to sæt over Tzu-Wei Wang, men danskeren tabte andet sæt.

Dansk badminton er ikke repræsenteret i semifinalerne ved sæsonfinalerne i kinesiske Guangzhou.

Det sidste danske håb, Anders Antonsen, skulle vinde sin sidste gruppekamp fredag i to sæt for at gå videre, men efter at have vundet første sæt tabte han andet sæt til Tzu-Wei Wang fra Taiwan.

Danskeren vandt dog kampen og sikrede sin første sejr i turneringen. Cifrene lød 23-21, 12-21, 21-12.

Antonsen var i store problemer i første sæt. Wang førte 12-7 og 19-14, inden danskeren for alvor fik fat.

Antonsen afværgede sætbolde ved 19-20 og 20-21, inden han med tre vundne bolde i træk snuppede sættet 23-21.

Men han var altså også tvunget til at vinde andet sæt, og her fik danskeren en forfærdelig start og kom bagud 0-7.

Han fik bedre gang i spillet, men han var aldrig i nærheden af at lave et stort comeback. Modstanderen fra Taiwan udnyttede den første sætbold og vandt 21-12 og gik dermed videre til semifinalerne.

Derefter gik spillerne i gang med det tredje sæt uden noget på spil, og hurtigt måtte Tzu-Wei Wang have behandling for en skade. Den hæmmede ham, men han kæmpede alligevel videre, da han skulle afslutte kampen for at gå videre i turneringen.

Antonsen var motiveret for at slutte turneringen af med en opmuntring, og han vandt kampens afgørende sæt klart.

Tidligere fredag måtte også Viktor Axelsen sige farvel til turneringen efter gruppespillet. Der var ikke dansk deltagelse i de øvrige kategorier.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];