Annonce
Sport

Antonsen taber pusten og misser stor finale i Kina

Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Anders Antonsen vandt første sæt, men gik siden ned med flaget i China Open-semifinalen mod indoneser.

Anders Antonsen gik fuldstændig kold i lørdagens semifinale ved World Tour-turneringen China Open, der er en Super 1000-turnering og dermed en af World Tourens tre største turneringer ud over sæsonfinalen.

Danskeren så ellers stærkest ud i mødet med verdensranglistens nummer ni, indoneseren Anthony Sinisuka Ginting, efter første sæt, men siden faldt han fuldstændig sammen.

Derfor tabte aarhusianeren med 21-18, 5-21, 14-21 og missede muligheden for at få revanche for den tabte VM-finale til Kento Momota. Japaneren bliver nemlig Gintings modstander i søndagens finale i Changzhou.

Antonsen var allerede en smule i bekneb i første sæt af semifinalen, da Ginting bragte sig i front med 10-7.

Danskeren fik siden styr på både nettet og baglinjen og vandt de følgende tre dueller og undveg dermed at være langt efter ved sidebyttet.

Med en stime på fem vundne dueller i træk sikrede Antonsen sig fire sætbolde. Efter at have misset de to første pressede han indoneseren til at sende fjerbolden i nettet.

I andet sæt kom danskeren foran 2-0, men siden fungerede intet for Antonsen, som blev rundbarberet og tabte 5-21. Med til historien om det klare sættab hører, at Antonsen hurtigt så ud til at spare på kræfterne og smide sættet i en sådan grad, at han dårligt gad ærgre sig over tabte dueller.

Den danske nedtur fortsatte i det afgørende sæt, hvor Ginting hurtigt kom foran 6-1. Antonsen ledte efter evnen til at afgøre duellerne til egen fordel, men fandt den først, da det var for sent.

Antonsen tabte til sidst kampen med et slag uvant langt ud over sidelinjen.

Kento Momota blev tidligere lørdag finaleklar, selv om japaneren døjede med at få nedkæmpet hjemmebanehåbet Chen Long i den anden semifinale.

Efter halvanden time kunne Momota dog juble, da han havde vundet den tætte og velspillede kamp 19-21, 21-18, 21-16. Efter at have tabt første sæt var Momota bagud 7-12 i andet sæt, inden han viste, hvorfor han er suveræn verdensetter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce