Annonce
Livsstil

Antropolog om seniorboliger: - Der er ikke to bofællesskaber, der er ens

Kamelia Hus er et seniorbofællesskab i Valby med fællesarealer. Foto: Thomas Søndergaard/Realdania
Alderdommen er blevet en livsperiode, der er lige så lang som barndommen og teenageårene tilsammen. Det påvirker måden, som seniorer indretter deres liv på. Også når det kommer til boligen. Særligt seniorbofællesskaber er i vækst. En boform, som antropolog Max Pedersen forsker i.

Det var egentlig meningen, at antropolog Max Pedersen skulle have brugt en del af 2020 på at bo i et kollektivhus for seniorer. Ikke kun for fornøjelsens skyld, men for at indsamle data til et ph.d.-projekt ved KADK (Det Kongelige Akademi for arkitektur, design og konservering). Kollektivhus er en boform for seniorer, der stammer fra 60’erne, og der findes stadig nogle den dag i dag.

- Men coronapandemien kom i vejen, så i stedet undersøger jeg miljøerne i seniorboliger forbeholdt dem over 50 år uden hjemmeboende børn, fortæller Max Pedersen og uddyber:

- Alderdommen er en livsperiode, der for mange mennesker er lige så lang som barndom og teenageår tilsammen. Hertil kommer, at ældre også har et bedre helbred og en bedre økonomi end tidligere. Disse ting i kombination har resulteret i, at vores syn på alderdommen generelt er blevet mere positivt. Vi har kort sagt fået blik for, at alderdommen rummer mange muligheder for at nyde livet, såsom at rejse, tage på højskole, bruge tid med sine børn eller at lave ingenting. Men det betyder også, at de ældre forventer sig meget af alderdommen, fortæller den 59-årige antropolog.

Annonce

Mindre hus - mere socialt liv

Det gælder også forventninger til boligen, og det påvirker konkret boligmarkedet ved, at der bliver bygget flere boliger til ældre end tidligere. Der findes overordnet to typer projekter: seniorvenlige boliger og seniorboligmiljøer.

Forskellen er, at hvem som helst kan købe eller leje sig ind i de seniorvenlige. Sådan forholder det sig ikke med seniorboligmiljøerne som for eksempel bofællesskaberne. Her står det i vedtægterne, at beboerne skal være over 50 år og uden hjemmeboende børn.

Flere ældre i fremtiden

Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2018 viser, at befolkningen forventes at vokse med 279.000 eller 4,8 procent over de næste 10 år.

Det er primært de allerældste, der bliver flere af. Alene gruppen af over 80-årige forventes at vokse med 150.000 personer i løbet af de næste 10 år. Det svarer til 58 procent flere end i dag.

Gruppen af 65-79-årige forventes at vokse med 58.000 og dermed være syv procent større end i dag.

Antallet af 80-årige forventes at vokse frem mod 2057, hvor de vil udgøre 667.000 eller 2,5 gange flere end i dag. I dag udgør de over 80-årige 4,4 procent af befolkningen.

- Når man lever 15-20 år efter pensionsalderen, er det vigtigt at bosætte sig godt. Det har afgørende indflydelse på ens liv. De fleste bliver boende i deres nærområde, for vi vil gerne bo i det lokalområde, hvor vi typisk har levet størstedelen af vores liv, fortæller Max Pedersen.

Til gengæld vil de fleste gerne finde en mindre bolig og dermed slippe for det praktiske og fysiske arbejde, der følger med at være husejer. Samtidig har de et ønske om opskalere socialt.

- Det er her, at seniorbofællesskaber kommer ind i billedet, fordi naboerne typisk udgør et relativt stærkt socialt netværk. Det betyder, at man lige uden for sin hoveddør har nogle at være sammen med, have det sjovt med og eller bare nogle at tage en sludder med. På den måde er naboskabet en forsikringsordning mod ensomhed og de små praktiske udfordringer i hverdagen, som kan være svære at klare selv, fortæller Max Pedersen og tilføjer:

- Men seniorbofællesskaber handler ikke bare om at dæmme op for ensomhed og andre ubehageligheder. Mange flytter også i bofællesskab, fordi de søger nye oplevelser eller et nyt stort projekt i alderdommen. Set i det perspektiv er indflytningen i et seniorbofællesskab også en slags personligt eventyr.

Projektet bag Kamelia Hus har haft særligt fokus på at nytænke fællesarealerne og sikre forskellige boligstørrelser i flere prisklasser. Foto: Thomas Søndergaard/Realdania

Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er to seniorbofællesskaber, som er ens:

- Alle seniorbofællesskaber har deres egne dynamikker. Nogle steder er der daglige møder, andre steder mødes man til en årlig julefrokost. Nogle steder laver man mange ting sammen. Andre steder er man naboer på samme måde som i et andelsboligbyggeri. Det spænder utroligt vidt i den aldersgruppe. Ligesom folkeskoleklasser er der heller ikke to seniorbofællesskaber, som er ens.

Annonce

Massefænomenet alderdom

Det, som har ændret måden, man er ”ældre” på, er, at gennemsnitsalderen har ændret sig dramatisk i løbet af de seneste 100 år. På bare 50 år er den steget med 10 år. I 1950 blev man i gennemsnit 70 år. Det tal er i dag 80 år.

- Det betyder, at alderdom er blevet et massefænomen. Flere lever 15-20 år efter, at de er gået på pension. Også med en fornuftig økonomi. På den måde er der opstået en ny livsfase, siger han.

Ud af den danske befolkning på 5,7 millioner mennesker udgør folk over 50 år 2,2 millioner. Det tal kommer til at vokse i fremtiden, ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.

- Når det drejer sig om så mange mennesker, er det er svært at finde et begreb, der dækker over dem alle sammen. Vi tænker som regel i kronologisk alder, men man kan også tale om social, psykologisk og biologisk alder. Det er ikke altid, at de forskellige opfattelser af alder er i harmoni. Man kan for eksempel sagtens være 80 år og være mere frisk end en på 60. Derfor er vi landet på ”senior”. Det er en betegnelse, der ikke støder nogen, og den er tilpas udflydende til, at alle fra 55 til 100 kan være inde under den paraply. Betegnelser ”ældre” og ”gammel” er vi ikke så vilde med, fordi det får os til at tænke på fysisk forfald, død og sygdom, forklarer han og tilføjer:

- Og den slags betegnelser dur jo slet ikke for boligudbydere, som skal sælge boliger som en livsstil. Et ord som ældrebolig får os jo til at tænke på noget plejehjemsagtigt, og det trækker ikke kunder til, forklarer Max Pedersen og tilføjer, at det bliver svært at finde et ord for at være ældre, som alle er tilfredse med.


Der er ikke nogen livsfase, hvor vi er mere forskellige, end i alderdommen. Men den forskellighed er ikke tilsvarende matchet med boligmarkedet. Det er paradoksalt.

Max Pedersen, antropolog


Til gengæld står det klart, at der er kommet gang i byggeriet af seniorbofællesskaber. I 2016 var der 215 seniorbofællesskaber. Det antal er stedet til 287 i 2020, og der er flere seniorbofællesskaber på vej. Det viser en kortlægning foretaget af Realdania. Foreningen kan også fortælle, at 80.000 ældre overvejer at flytte i seniorbofællesskab i løbet af de næste fem år. Det er en efterspørgsel, der har fået de private investorer på banen.

- De har tilført ny energi på markedet. Tidligere var det beboerne selv og boligselskaberne, der stod for festen. At der er kommet private aktører på markedet betyder, at der er opstået nye projekter, som gør, at der typisk har flere boliger i et seniorbofællesskab, fortæller Max Pedersen og nævner seniorbofællesskabet Snestrup Have på Fyn, der er projekteret til cirka 200 boliger.

- Så er vi næsten oppe på noget, der minder om seniorlandsbyer, pointerer han.

Annonce

Hvad med boliger for de ”ældre ældre”?

At de private investorer er i gang, kan Max Pedersen se en fordel i, selv om han undrer sig over, at de var så længe om at se potentialet i at bygge boliger til seniorer.

- Det positive er, at de er på banen. Så kan man diskutere, om nogle af de nye boligkoncepter kun er for de velhavende seniorer, men man kan også vælge at se på det som startskuddet til et boligmarked med flere forskellige typer af seniorboliger. Under alle omstændigheder er det godt, der bliver eksperimenteret med nye former for seniorboliger, synes han og uddyber:

- Der er ikke nogen livsfase, hvor vi er mere forskellige, end i alderdommen. Men den forskellighed er ikke tilsvarende matchet med boligmarkedet. Det er ikke optimalt.

I samme åndedrag påpeger han et problem, som han kalder et kæmpe hul: At der ikke bliver udviklet boliger til de såkaldte ”ældre ældre”, som er for friske til plejehjem, men alligevel føler sig utrygge ved at bo alene eller udfordret ved de praktiske ting ved at have hus.

Antropolog Max Pedersen. PR-foto: Søren Svendsen

- Når man ser annoncer for seniorbofællesskaber, så ser man mennesker, der stråler af velvære og aktivitet. Det er de mennesker, der udgør bofællesskabernes primære kundesegment. Det er dem, boligudbyderne gerne vil have fat i. Men markedet er generelt blind for den kvarte million ældre over 80 år, hvoraf mange ikke har overskud til at kaste sig ud i at begynde et nyt liv i seniorbofællesskaberne, fortæller Max Pedersen.

- Jeg synes, at der mangler at blive udviklet boformer til den gruppe, man i mangel af bedre kan kalde for de ”ældre ældre”. Disse ældre kunne godt have behov for, at der blev udviklet en boform, der ikke er lige så socialt krævende som bofællesskaberne.

Flere seniorbofællesskaber

I 2016 var der 215 seniorbofællesskaber. Det antal steg i 2020 til 287, og der er flere seniorbofællesskaber på vej. Det viser en kortlægning foretaget af Realdania.

I 2020 åbnede 31 nye seniorbofællesskaber, der sammenlagt huser 1072 nye boliger.

Opgørelsen har taget afsæt i en gennemgang af medieomtaler i alle medier fra 1987 og frem til 2020.

Den viser også, at der er 80.000 ældre, der overvejer at flytte i et seniorbofællesskab inden for de næste fem år.

Det var egentlig af den grund, at han oprindeligt ønskede at lave et ph.d.-projekt om kollektivhuse fra 60’erne, som stadig er i brug i dag. For kollektivhusene, der typisk har omkring 100 boliger, er netop kendetegnet ved, at de har et mindre forpligtende naboskab end bofællesskaberne. Desuden har de også en restaurant eller et cafeteria, hvor beboerne kan købe et måltid eller to om dagen.

- Kollektivhusene virker som et godt bud på en boligform, der både kunne appellere til mange af de ”ældre ældre” og uden tvivl også en del ”yngre ældre”. Derfor ville det være interessant at kigge nærmere på den boform, fortæller han.

Måske er kollektivhusene slet ikke et levn fra 1960’erne, men i virkeligheden et godt bud på fremtidens seniorboliger.

Men det må blive en anden god gang. Først skal han til at dykke ned i miljøerne på landets seniorbofællesskaber.

- Det er den nyeste boform. Derfor påkalder den sig også opmærksomhed, forklarer han.

Annonce
Livsstil For abonnenter

Spørg advokaten: Kan jeg gøre min søn arveløs?

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Se video med unges opråb: Send ikke vores ven i døden

Esbjerg For abonnenter

Manglen på dagplejere er tæt på at være i konflikt med reglerne: Så mange har kommunen ansat siden september

Livsstil

Havemandens julebord kan ikke overdrives: Jul og stearinlys går hånd i hånd for Claus Dalby

Aabenraa

Fik 10-årig til at blotte sig og røre ved sig selv: Politiet fandt enorm mængde børneporno hos dømt 72-årig

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Erhverv For abonnenter

Ramt af aflysninger: Corona barberer antallet af kuverter til firmajulefrokoster ned fra 1200 til 200

Haderslev

Julemandsvækning: Flere udleveringssteder af godteposer på grund af coronasituationen

Haderslev

Fumlebilist blev effektivt stoppet: 71-årig mand tog en bilists nøgler i et vejkryds

Støtteparti indkalder statsminister til hasteforespørgsel: Sundhedsvæsen har brug for redningspakke

Aabenraa

85-årig spøgelsesbilist mister bilen: Kørte forkert og foretog U-vending på motorvejen

Navne For abonnenter

Borgmesteren med de rappe replikker fik tak: Mange mødte op for sige farvel til Geil

Esbjerg

Se billederne: Danmarks hyggeligste juleby vækkede den hæse mand med skægget

Annonce