Annonce
Aabenraa/Esbjerg

AOF kommer til undsætninng efter AOF-konkurs: Sprogskole og kurser reddet

Aabenraa Kommune har i en periode manglet en udbyder til sprogundervisning efter AOF Syds konkurs i august. Nu er hjælpen på vej i form af en ny aftale med søsterafdelingen AOF Sydjylland, der har hovedsæde i Esbjerg. Arkivfoto: Morten Stricker
Det bliver AOF Center Sydjylland i Esbjerg, der overtager sprogundervisningen i Aabenraa Kommune og folkeoplysningskurserne, efter at AOF Syd gik konkurs.

Esbjerg/Aabenraa: Sidst i august meddelte AOF Syd i Aabenraa, at kursusudbyderen og sprogskolen så sig nødsaget til at indgive en konkursbegæring, da kassen ganske enkelt var tom. Lige siden har der ikke været danskundervisning for udlændinge i kommunen, men det er der nu fundet en løsning på via søsterafdelingen i Esbjerg.

- Vi har fået en aftale på plads med AOF Center Sydjylland, der betyder, at de overtager kontrakten for sprogskoleundervisningen i Aabenraa på de eksisterende vilkår med virkning fra 1. oktober, siger Henrik Kærgaard, der er chef for Aabenraa Jobcenter.

AOF Center Sydjylland, der har hovedsæde i Esbjerg, etablerer sig med fast base centralt i Aabenraa på adressen Ramsherred 25, og aftalen med Aabenraa Kommune om at overtage sprogundervisningen løber frem til udgangen af 2021.

Annonce

AOF Center Sydjylland

AOF Center Sydjylland har hovedkontor i Esbjerg og lokale kontorer i Vejen, Kolding og i Vejle.

Centret dækker kommunerne Esbjerg, Varde, Fanø, Vejen, Billund, Kolding, Vejle og Fredericia.

Kurser overtages også

Hos Aabenraa Kommune er man naturligvis glad for, at der er fundet en ny udbyder til sprogundervisningen af udlændinge.

- Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde med AOF Center Sydjylland, siger Henrik Kærgaard.

Det er ikke kun sprogundervisningen, som AOF Center Sydjylland overtager efter konkursen.

- Vi overtager også folkeoplysningskurserne i de fire sønderjyske kommuner, og vi har sørget for at holde kommunerne og kursisterne skadesløse, siger Peder Pedersen, der er bestyrelsesformand for AOF Center Sydjylland.

En stor nedgang i antallet af kursister i danskundervisningen var det primære årsag til, at kursusudbyderen og sprogskolen i Aabenraa blev tvunget til at indgive en konkursbegæring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Annonce