Annonce
Erhverv

Vil bygge lejeboliger for over en halv milliard kroner i Kanalbyen: - Forhåbentlig har langt de fleste råd til at være med

Boligerne i Carolinelunden vil variere i højde og udseende. Illustration: Arkitema Architects
AP Pension bygger 450 boliger i Kanalbyen de kommende år. Nye beboere kan i første omgang skrive sig op på en interesseliste. Alle boliger er til leje.

Fredericia: Når AP Ejendomme i de kommende år sætter gravemaskinerne i jorden og opfører 450 nye boliger i Carolinelunden, bliver det i tre etaper. Boligerne bliver en blanding af byhuse og lejligheder i forskellige størrelser.

Det betyder, at prisen for at bo til leje i den nye bydel Kanalbyen, bliver meget forskellig.

- Forhåbentlig har langt de fleste råd til at være med, siger direktør for AP Ejendomme Peter Olsson.

Han kender endnu ikke huslejen i de nye boliger, men lover, at der bliver et bredt spænd af priser.

- Der bliver noget for enhver smag. Vi vil gerne ramme markedet bredt. Der skal nok være noget, der koster 7000-8000 kroner, og noget, der koster det dobbelte. Det bliver varieret bebyggelse. Standarden på boligerne bliver høj, men det skal også være til priser, folk kan se sig selv betale, uddyber han.

Annonce

Typisk er der almennyttigt byggeri i provinsbygerne og privat små-udlejning. Der er brug for tidssvarende, moderne lejeboliger og dem er der ikke mange af. Det ser vi også andre steder, vi bygger, som i Silkeborg og Horsens. Lejeboliger giver fleksibilitet. Det gælder eksempelvis, hvis folk flytter til byen og lige skal se sig omkring, inden de eventuelt køber et parcelhus.

Peter Olsson, direktør

Bygger også i Horsens og Silkeborg

AP Ejendomme bygger i mange byer - ikke bare boligprojekter, men også erhverv og detailbyggeri. Blandt andet står selskabet bag opførelsen af DLG's hovedkvarter på Ballesvej.

Ifølge Peter Olsson er Fredericia en attraktiv by at investere i for AP Ejendomme.

- Typisk er der almennyttigt byggeri i provinsbygerne og privat små-udlejning. Der er brug for tidssvarende, moderne lejeboliger, og dem er der ikke mange af. Det ser vi også andre steder, vi bygger, som i Silkeborg og Horsens. Lejeboliger giver fleksibilitet. Det gælder eksempelvis, hvis folk flytter til byen og lige skal se sig omkring, inden de eventuelt køber et parcelhus, fortæller han.

Samtidig bider han mærke i, at Fredericia de senere år har tiltrukket flere store virksomheder, der kommer med en masse ansatte.

- Det er en kombination af, at byen udvikler sig i en positiv retning, og vi har fået en super placering i Kanalbyen, hvor der altid vil være folk, der vil bo. Desuden oplever vi, det er en handlings- og løsningsorienteret kommune, fortæller han.

Laver interesselister

Det kommende boligbyggeri Carolinelunden bliver opført i tre etaper. Den første forventes at gå i gang i 2020, hvor de første 140 boliger opføres. Men selve udlejningen af boligerne kommer først senere.

- Vi begynder typisk først at udleje et halvt år før indflytning. Folk vil gerne se byggeriet gå i gang og helst se en lejlighed, inden de forpligter sig. Så vi opretter interesselister for dem, der overvejer at leje sig ind. Det bliver DEAS, som også kommer til at administrere ejendommen for os i samarbejde med en lokal ejendomsmægler, fortæller Peter Olsson.

Hvornår alle 450 boliger står færdige, er der ikke sat en dato for. Det afhænger af, hvor stor interessen er.

- Vi byger i etaper, så vi kan se, hvor hurtigt markedet reagerer. Fredericia skal nok lige se, hvad det er for noget, om vi kan bygge ordentlige boliger og så videre, men min forventning er, at etaperne kommer i et naturligt flow lige efter hinanden, siger han.

Når Carolinelunden står færdig, forventes prisen at være et større trecifret millionbeløb.

- Det bliver i hvert fald over en halv milliard kroner, fortæller Peter Olsson.

Kanalbyen

Med salget til AP Pension, der bygger Carolinelunden de kommende år, er der ikke mere jord til salg i Kanalbyen for øjeblikket.

Det fortæller projektdirektør i Kanalbyen Tim E. Halvorsen.

- Lige nu har vi ikke noget til salg. Vores rolle bliver fremover at understøtte Kanalbyen og dens udvikling i den retning af, hvad det er for et fedt sted, vi er ved at skabe, fortæller han om projektsekretariatets kommende arbejde.

Der er dog stadig en række arealer i reserve, men hvad der skal ske med dem, er op til Kanalbyens bestyrelse. Partnerselskabet Kanalbyen ejes af Fredericia Kommune (25 procent) og Realdania (75 procent).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce