Annonce
Debat

Apanage til prinser

Læserbrev: I en artikel forleden i JydskeVestkysten påstås det, at prins Nikolai er den første prins i mere end hundrede år, der ikke modtager apanage. Det passer simpelthen ikke! Hvor har I det fra? Det er en åbenbart hårdnakket myte og genstand for megen forargelse, at alle efterkommere af en regent hidtil har fået underhold af staten.

Tag for eksempel prins Valdemar, yngste søn af Christian 9., død 1939. Han mistede hele sin formue ved Landmandsbankens krak i 1922 og sagde til sine sønner, at nu måtte de klare sig selv! Det gjorde de så. Prins Viggo for eksempel giftede sig borgerligt med en stinkende rig amerikansk kvinde, der blev meget populær og fik kælenavnet prinsesse Viggo. Prins Axel blev en højt respekteret forretningsmand. De andre klarede sig også uden apanage.

Vores prinsesse Elizabeth har tjent sine egne penge hele livet, hun var ansat i Udenrigsministeriet. Hendes lillebror grev Christian klarede også sig selv. Og det gør hans tre døtre, komtesserne af Rosenborg, da så sandelig også. Storebror Ingolf får en mindre apanage, tilkendt ham som en slags plaster på såret, fordi han skulle have været konge, hvis grundloven ikke var blevet ændret i 1953.

Ingolf var en undtagelse, og det er Joachim sådan set også. Da han giftede sig med Alexandra i 1995, kendte parrets popularitet og medieinteressen for dem ingen grænser. Det var, så vidt jeg ved, i erkendelsen heraf, at Folketinget tilkendte dem nogle årpenge, fordi de, indtil Frederik giftede sig med Mary ni år senere, havde en rimeligt stor rolle at spille som repræsentanter for Kongehuset og senere også som forældre til de foreløbig næste i arvefølgen.

Det var en undtagelse - ikke reglen. Kongehuset har bestemt ikke haft nogen grund til at forvente apanage til andre end prins Christian, og det har man, så vidt jeg ved, heller ikke gjort.

I øvrigt kan man godt undre sig over, at det en overgang regelmæssigt var oppe i medierne, at Dronningen burde gå på pension og lade Frederik komme til. Da så prinsgemalen Henrik faktisk, og med gode grunde, gjorde det, så var det også galt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce