Annonce
Udland

App gør Krim til del af Rusland: Apple undersøger sagen

Stringer/Ritzau Scanpix
Apple møder international kritik for at lade app gøre den ukrainske halvø Krim til en del af Rusland.

Apple vil "se nærmere på", hvorfor det i sin app "Kort" har gjort den russisk-besatte ukrainske halvø Krim til en del af Rusland.

Det siger en talskvinde for den amerikanske techgigant, Trudy Muller.

Apple er blevet mødt med international kritik for sin handlemåde.

Muller siger, at det kun er i den app, som bruges af Apple-brugere i Rusland, hvor Krim er gjort til en del af Rusland. Det bringer Apple på linje med ny lovgivning i Rusland, hævder hun.

Hun siger, at Apple følger international lovgivning og nationale love og vil rette op, "hvis det kræves af loven".

- Vi vil se nærmere på, hvordan vi håndterer omstridte grænser i vores tjenester, og vi vil måske lave forandringer i fremtiden som et resultatet af det, siger hun.

Rusland besatte og annekterede i 2014 Krim midt under et folkeligt oprør i Ukraine mod landets prorussiske regime.

Det fik EU og USA til at indføre skrappe økonomiske sanktioner mod Rusland, som stadig er i kraft.

Sagen har vakt stor vrede i Ukraine, og udenrigsminister Vadim Pristajko har skrevet på Twitter, at Apple "giver fanden i" de lidelser, som er påført landet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Billund

25 års jubilæum: Sten Dahl Knudsen

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce