Annonce
Aabenraa

Apple sagde farvel: Men Kirkegade mangler stadig ny asfalt

Kassøvej gennem Sønder Ønlev havde allerede fået ny asfalt og gadelys, da Apple meddelte, at det alligevel ikke skal bygges datacenter. Så heldige var de ikke i Hjordkær. Arkivfoto: Bente Staugaard.
Kirkegade i Hjordkær stod til at skulle ombygges og sikres på grund af Apples datacenter. Nu har Apple sagt farvel og Kirkegade må formentlig vente på ny asfalt på samme vilkår, som resten af kommunens veje.

Hjordkær: 660 ekstra køretøjer ville køre igennem Hjordkær hver dag, hvis både Apple og Google fik bygget datacenter ved Kassø. I selve byggefasen ville trafikken gennem byen blive endnu voldsommere.

På den baggrund ville Aabenraa Kommune ombygge og sikre Kirkegade i Hjordkær, som blandt andet krydses dagligt af mange skoleelever.

Men nu har Apple opgivet planerne om et datacenter, og det kan få betydning i Kirkegade.

Monica Leest har stillet spørgsmål om Kirkegade gennem JydskeVestkystens Aaben By-projekt:

- Hvad skal der ske med vores veje i Hjordkær, når Apple ikke kommer alligevel, vil hun gerne vide.

Vi har stillet spørgsmålet videre til formanden for kommunens tekniske udvalg, Arne Leyh Petersen (DF), der selv bor i Hjordkær.

- Vi har ikke taget stilling til spørgsmålet i udvalget endnu, men én ting er sikkert, Kirkegade trænger stadig til ny belægning. Vi har flere gange været ude og lappe huller i vejen, siger Arne Leyh.

Annonce

Hjordkær undgår stærk trafik - foreløbig

I følge den trafikplan, som Cowi udarbejdede for Aabenraa Kommune kunne antallet af køretøjer gennem Hjordkær i et hverdagsdøgn stige med 1210, når Apples datacenter var i drift og Google var igang med at bygge.

Når først begge centre var i brug ville trafikmængden gennem Hjordkær stige med 660 køretøjer i døgnet i forhold til det nuværende niveau.

Men nu har Apple opgivet at bygge datacenter, og det er fortsat usikkert, om Google nogensinde kommer til at bygge på den grund, IT-giganten har købt i Kassø.

Alt er i spil

- Jeg er ikke bekendt med, at Apple har solgt grunden til et nyt formål, og derfor må Kirkegade i Hjordkær jo formentlig indgå i den almindelige planlægning af asfaltarbejder i kommunen, lyder det fra udvalgsformanden.

Aabenraa Kommune har allerede brugt fem millioner på trafikale forbedringer i anledning af, at Apple ville slå sig ned i Kassø. Pengene er blandt andet gået til ny asfalt og gadelys langs Kassøvej.

På det foreløbige budget for 2020 står der yderligere fem millioner kroner til trafikplanen, og de var blandt andet tiltænkt ombygning og sikring af Kirkegade i Hjordkær.

Der var også planer om en udbygning af krydset ved Hellevad-Bovvejen/Kassøvej.

Kommunen fik i 2017 ingeniørfirmaet Cowi til at undersøge, hvordan trafikken ville blive påvirket af de to datacentre, der på det tidspunkt så ud til at være på vej. Cowi undersøgte både trafikpresset i byggeperioden, og når datacentrene først er i drift.

Det førte til en trafikplan, som blev præsenteret for borgerne i området. Men nu er det altså usikkert, om den sidste del af planen føres ud i livet.

- Generelt er alt op til overvejelse, siger Arne Leyh Petersen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce