Annonce
Aabenraa

Apple skylder ikke en krone efter droppet datacenter

Man ærgrer sig på rådhuset i Aabenraa over, at Apple droppede et datacenter i Kassø, men man har intet økonomisk udestående med Apple. Arkivfoto: Claus Thorsted
I Aabenraa Kommune har man intet økonomisk mellemværende med Apple, som alligevel ikke ville opføre et datacenter i kommunen - og forbruget af skattekroner til planarbejdet gøres kun op, hvis byrådet skulle ønske det.

Aabenraa: Rent bord. Apple efterlader indtil videre en 285 hektar stor mark i Kassø vest for Aabenraa, som de formentlig vil forsøge at finde en eller flere købere til, men IT-giganten efterlader ingen regninger i det sønderjyske.

- Apple har betalt for byggetilladelsen, og de har på normal vis løbende betalt for det arbejde, de har fået udført. Der er ikke noget økonomisk mellemværende, siger Tom Ahmt, der er kommunaldirektør i Aabenraa Kommune.

Tilbage står blot, at Aabenraa Kommunes administration har brugt store personalemæssige ressourcer på Apple-projektet. Der er lavet opgørelser over de ydelser, Apple har betalt for, men ellers er der ikke sat tal på.

- Vi har ikke regnet på, hvor mange timer vi har brugt og agter heller ikke at gøre det, medmindre byrådet beder os om det, forklarer Stig Werner Isaksen, der er direktør for kultur, erhverv og miljø i Aabenraa Kommune.

Direktøren hverken kan eller vil gisne om, hvor mange ufakturerede timer der er brugt på Apple.

- Selvfølgelig er det en del. Vi har lavet en lokalplan, og vi har holdt en del møder med dem, men med hensyn til lokalplanen må vi jo sige, at den fortsat gælder. Vi tror på, der kommer noget andet derude (i Kassø, red.), siger Stig Werner Isaksen.

Annonce
De ressourcer, vi ellers ville have brugt på Apple, kan vi kaste over på de mange andre byggesager. Der er virkelig meget gang i byggeriet i Aabenraa Kommune.

Stig Werner Isaksen, direktør, kultur, miljø og erhverv i Aabenraa Kommune

Stor forskel på Apple og Google

Der er ikke flere direkte opgaver forbundet med Apples kuldsejlede datacenter, fortæller Tom Ahmt, men kommunen vil gerne være behjælpelig med at få andre aktører gjort interesserede i det store erhvervsområde.

Tilbage er så Google, der har købt 131 hektar erhvervsjord i Kassø, men fra start gjort klart, at der ikke er taget endelig beslutning, om man bygger på grunden og i givet fald hvornår. Det kom som et lyn fra en klar himmel, at Apple droppede Aabenraa Kommune, men dialogen med Google er anderledes, forklarer kommunaldirektøren.

- Google er mere informative og har været det hele vejen igennem. Processen med dem forløber planmæssigt. Vi har selv orienteret Google om, at vi var på vej til at gå ud med en pressemeddelelse (om Apple-sagen, red.), forklarer Tom Ahmt

- Og så tager vi selvfølgelig en snak med dem, men det har vi i øvrigt haft løbende. Vi har haft meget mere dialog med Google end med Apple, siger han.

Samtidig har Google også en anden tilgang til opførelse af datacentre.

- De arbejder stille og roligt hen til næsten byggestart, og så fortæller de, at de bygger, forklarer Tom Ahmt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Dansksindede sydslesvigere skal lettere kunne blive danskere

Læserbrev: De skal ikke blive glemt! Sådan sagde den tidligere Venstre-statsminister Niels Neergaard for 100 år siden på Dybbøl. Hans ord står stadigvæk som en garanti for støtte, sammenhold og samarbejde mellem Folketinget og sydslesvigerne. Derfor var det kun naturligt, at den tidligere Venstre-regering i 2018 gjorde det lettere for dansksindede sydslesvigere at opnå dansk statsborgerskab. Dog er vi i Folketinget blevet gjort opmærksomme på, at der efter regelændringerne i 2018 er opstået en uholdbar situation. For som reglerne er på nuværende tidspunkt, bliver dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark, der ønsker dansk statsborgerskab efter de lempede regler, stillet dårligere end hvis vedkommende er bosiddende syd for grænsen. Det går ikke, da vi gerne skulle have letforståelige og simple regler, så de dansksindede sydslesvigere bosat i Danmark har let mulighed for at blive statsborgere såfremt de ønsker det. Derfor har et bredt flertal i Folketinget nu ændret reglerne, så de er ens uanset om man bor på den ene side af grænsen eller ej. Her, 100 år efter genforeningen, fungerer området omkring den dansk/tyske grænse som et forbillede for hele verdenen. Jeg håber, at vi med dette lille skridt har gjort vores til, at samarbejdet og fællesskabet bliver endnu stærkere.

Annonce