Annonce
Aabenraa

Apples datacenter i Kassø holder tidsplanen

Sådan forestiller Apple sig, at datacentret kommer til at tage sig ud. Illustration: Apple

Aabenraa Kommune skal have et møde med Apple i næste uge for at finpudse de sidste detaljer omkring byggeriet af et datacenter.

Kassø: For knap en måned siden kunne Apple og Aabenraa Kommune offentliggøre, at IT-giganten har valgt et stort areal ved Kassø vest for Aabenraa til at opføre et stort datacenter.

Aabenraa Kommune har endnu ikke givet en egentlig byggetilladelse til datacentret, der skal opføres på et areal, der svarer til ikke mindre end 400 fodboldbaner. Det skyldes, at kommunen endnu ikke har modtaget en formel byggeansøgning, men den skulle være på trapperne.

- Vi har et dialogmøde med repræsentanter fra Apple i næste uge. Derefter forventer vi at modtage en ansøgning om byggetilladelse, siger Niels Johannesen, der er projektchef for tiltrækning af datacentre i Aabenraa Kommune.

Annonce

Vi har et dialogmøde med repræsentanter fra Apple i næste uge.

Niels Johannesen, projektchef for tiltrækning af datacentre i Aabenraa Kommune

Datacentret

Apples datacenter i Kassø bliver opført på en byggegrund, der svarer til 400 fodboldbaner.Byggeriet forventes at gå i gang i fjerde kvartal i år.

Første fase af byggeriet ventes færdigt i 2019.

Samme forventninger

Investeringen i et datacenter fra Apple har været under forberedelse igennem to år og er sket i et tæt og fortroligt samarbejde mellem Apple, Aabenraa Kommune og Invest in Denmark, som er en del af Eksportrådet i Udenrigsministeriet.

Da det blev offentliggjort, at datacentret skal placeres i Kassø, var forventningerne fra alle parter, at byggeriet kan gå i gang i fjerde kvartal 2017. Det er stadig forventningerne, men et nærmere tidspunkt kommer man heller ikke lige nu.

- Vi kan ikke sige, hvilken dato gravkøerne går i gang, men Apple forventer stadig at kunne gå i gang med byggeriet i fjerde kvartal i år, oplyser en talsmand for virksomheden.

Første fase af byggeriet ventes færdigt i 2019 til en samlet pris på omkring seks milliarder kroner, og i bygge- og anlægsfasen regner man med, at det vil skabe cirka 300 job, mens der skal være mellem 50 og 100 beskæftigede, når datacentret er i fuld drift.

Datacentret skal ligge lige ved siden af højspændingsstationen i Kassø, og det er netop forsyningssikkerheden, der er en af hovedgrundene til, at Apple vælger at slå sig ned i Kassø.

- Kassø blev valgt, fordi vi kunne få en tilstrækkelig stor grund, og så er transformatorstationen med til at sikre rigeligt med strøm, har Apple tidligere udtalt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce