Annonce
Esbjerg

Aprilsnar-ulv skaber fare for trafikulykker: Nu bliver den fjernet

Fra Hjertingvej, flere hundred meter meter væk, ligner den en ulv, der står på engarealet mellem Fiskernes Mindelund og Fiskeri- og Søfartsmuseet. Men tæt på ligner den noget, der vurderes at være en aprilsnar. Nu bliver den imidlertid fjernet af trafiksikkerhedsmæssige grunde. Foto: Ken Mathiesen
Siden begyndelsen af denne måned er en ulv dukket op ved en af Esbjergs største indfaldsveje. Den er dog ikke levende, men en på afstand vellignende attrap, som vurderes at være omdrejningspunkt i en aprilsnar. Nu fjerner forpagteren af den kommunale eng dog ulvefiguren for at forhindre ulykker med nysgerrige bilister.

Esbjerg: Ulven kommer.

Det har flere tusinde bilister og andre trafikanter på den stærkt trafikerede nordlige indfaldsvej til Esbjerg, Hjertingvej, måske tænkt i de seneste dage.

Nogle hundrede meter fra vejen, ude på det store engareal, hvor Fovrfeld Bæk snor sig mellem Fiskernes Mindelund og Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Tarphagevej, står der nemlig et dyr, som på afstand unægteligt ligner en ulv.

Er det simpelthen ulven, der nu er kommet helt tæt på landets femte største by, har flere spurgt?

Svaret er både ja og nej.

Sådan ser ulven ud bagfra, hvor der kigger ud imod Hjertingvej og Esbjerg Havn. Foto: Ken Mathiesen

Det en nemlig ikke et levende eksemplar af det omdiskuterede rovdyr, som har dristet sig helt tæt på esbjergenserne, men derimod en attrap, der fra set fra Hjertingvej er særdeles vellignende.

Imidlertid har flere undret sig over, at dyret ikke bevæger sig, hvorfor massevis af bilister i disse dage har valgt at beskuet ulve-attrappen fra den bagvedliggende Gravlundvej, hvor det er muligt at komme tættere på.

Annonce

Nysgerrige bilister

Man skal dog ud på den våde eng og helt tæt på for at konstatere, at der er tale om en figur, pakket ind i noget, der ligner en camouflagemalet fleecejakke med en hale monteret bagtil og et hjemmelavet ulveansigt med opspilede øjne, der skuler mod trafikken på Hjertingvej.

Figuren er placeret på to pinde, som er sat ned i engen, men hvem de kreative og spøgefulde bagmænd er, vides ikke.

Fra Hjertingvej har mange nysgerrige bilister og trafikanter i de seneste dage kunnet spotte et dyr på engen, som er blevet forvekslet med en ulv. Foto: Ken Mathiesen

Det er i hvert fald ikke fritidslandmand Viggo Veje, som af Esbjerg Kommune har forpagtet arealet til græsning af sit Hereford-kvæg. Han vurderer, at der er tale om en aprilsnar, hvilket også harmonerer med, at ulven har stået på engen siden begyndelsen af denne måned.

Viggo Veje vil nu få fjernet ulve-attrappen for at undgå farlige situationen med de mange bilister på Hjertingvej, som nysgerrigt kaster lange blikke ud på engen.

Der er blevet lagt en del kreative kræfter i skabelsen af ulven. Foto: Ken Mathiesen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Lyt til speedwaypodcasten 'Ryttergården': Besøg af Danmarks mest vindende kører nogensinde

Annonce