Annonce
Udland

Arbeiderpartiet vil kæmpe imod stramning af norsk abortlov

Arbeiderpartiets næstformand, Hadia Tajik, håber, at de varslede stramninger af Norges abortlov han forhindres. (Arkivfoto)

Regeringspartierne bør lade deres medlemmer bestemme selv i forhold til abortloven, mener Arbeiderpartiet.

Arbeiderpartiets næstformand, Hadia Tajik, er ikke klar til at acceptere de varslede stramninger af den norske abortlov.

Derfor har hun tænkt sig at kæmpe imod de historiske ændringer, som den nye regering i Norge fredag bebudede.

Regeringen, der blandt andet rummer Kristelig Folkeparti (KrF), vil stramme abortlovgivningen for første gang, siden den blev indført i 1976. Konkret er det muligheden for at få fjernet et af fostrene, hvis man er gravid med tvillinger, der bortfalder.

- Det er en ekstremt brutal byrde, de nu pålægger kvinder, som har tvillinger i maven. Kvinderne må nu vælge mellem at få fjernet alle eller beholde alle, lyder det fra Arbeiderpartiets næstformand.

Det socialdemokratiske Arbeiderparti er i opposition i Norge, Her præsenterede statsminister Erna Solberg torsdag en ny regering.

Regeringen består af Høyre, Fremskrittspartiet (FrP), Venstre og KrF.

Hadia Tajik håber, at Høyre vil fritstille sine medlemmer - altså give dem frit valg til at stemme, som de vil, i forhold til abortloven. Det har Høyre tradition for at gøre, når det drejer sig om lignende etiske spørgsmål.

- Jeg bemærker, at ingen af regeringspartierne har svaret på, om de vil fritstille deres repræsentanter.

- Men det vil overraske mig, hvis kvindebevægelsen i Høyre sidder stille og ser på, at Erna Solberg forhandler deres sejre væk, siger Hadia Tajik.

Hun mener, at den eneste chance for at stoppe lovændringen er at give regeringens medlemmer i Stortinget lov til at stemme efter deres overbevisning.

Foruden en stramning af abortloven er partierne i den nye norske regering også enige om stramninger på asylområdet, at kæmpe for lavere skatter og at intensivere klimaindsatsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce