Annonce
Udland

Arbejderpartiet i Holland overrasker ved EU-valg

Koen Van Weel/Ritzau Scanpix
Socialdemokrater og liberale er etter og toer ved EU-valget i Holland ifølge valgstedsmåling.

Arbejderpartiet er den overraskende vinder i Holland ved valget til Europa-Parlamentet med 18,4 procent af stemmerne, viser en valgstedsmåling.

Det er den første valgstedsmåling fra EU-valget i de 28 lande. Holland og Storbritannien har stemt torsdag, mens de øvrige lande stemmer frem til og med søndag.

Valgets toer i Holland er premierminister Mark Ruttes liberale parti VVD, siger målingen fra Ipsos.

Hvis målingens resultat holder, vil Arbejderpartiet få fem ud af de 26 pladser, som Holland har i Europa-Parlamentet. Ruttes parti vil få fire pladser, mens den højrenationale gruppe Demokratisk Forum, der ledes af Thierry Baudet, får tre pladser.

Baudet er i Holland en kendt klimaskeptiker, og han var spået et godt valg - at han og hans Demokratisk Forum kunne spille lige op med Ruttes VVD.

At Arbejderpartiet kommer ind som nummer et er overraskende, fordi partiet ved det seneste parlamentsvalg klarede sig katastrofalt dårligt.

Men et af partiets aktiver i europæisk sammenhæng er EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans.

Hollænderen har meldt sig ind i opgøret om at blive den næste formand for EU-Kommissionen.

Det endelige resultat fra valgene i de 28 EU-lande ventes først søndag, når alle lande har stemt.

EU-valget i Storbritannien torsdag var ikke planlagt. Men eftersom det ikke er lykkedes den britiske regering og parlamentet at bliv enige om en brexitplan, ja så er briterne stadig en del af EU og er nødt til at stemme til Europa-Parlamentet.

Meningsmålinger har givet det af Nigel Farages nystiftede antieuropæiske parti - Brexitpartiet- langt de fleste stemmer, mens premierminister Theresa Mays Konservative Parti står til et kæmpe nederlag.

De britiske valgsteder lukker torsdag aften klokken 23.00 dansk tid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce