Annonce
Sydjylland

Arbejdsgivere forsømmer: Ansatte snydes for op til 35.000 kroner

Butiksansatte i mindre virksomheder oplever ofte at have penge til gode hos arbejdsgiveren, som ikke får udbetalt frivalgskontoen. Foto: Anne Myrup Pedersen/Jynsk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
HK Handel Sydjylland oplever at flere af deres medlemmer bliver snydt for store pengesummer af deres arbejdsgiver. Det sker især i de mindre, private virksomheder.

Penge: Arbejdsgivere i detailbranchen snyder deres butiksansatte for flere tusinde kroner hvert år. Sådan lyder meldingen fra HK Handel Sydjylland. Ifølge fagforeningen har butiksansatte, der arbejder under deres overenskomst, ret til at få fire procent af deres månedlige løn overført til en såkaldt fritvalgskonto.

Dog oplever fagforeningen, at et stigende antal af deres medlemmer har arbejdsgivere, der ikke udbetaler pengene fra fritvalgskontoen. Formand for HK Handel Sydjylland, Hanne Mathiasen, ser det som et stort problem.

- Når der er flere arbejdsgivere, der ikke udbetaler fritvalgskontoen, så er det slemt. Her er tale om overenskomstbrud, siger Hanne Mathiasen.

HK kan gå op til fem år tilbage i tiden og kræve pengene tilbage. Hvor mange penge, den enkelte butiksansatte har til gode, afhænger af den ansattes løn. Typisk for HK Handels medlemmer i Sydjylland vil det over fem år være mellem 25.000 og 35.000 kroner, den enkelte kan gå glip af.

- De ansatte bliver snydt for penge, som retligt er deres. Vi går typisk ind og hjælper de ansatte, da det her svarer til, at man ikke får udbetalt løn, siger Hanne Mathiasen.

Annonce

Hvad er en fritvalgskonto?

I mange overenskomstsaftaler indgår det, at den ansatte har ret til at få et beløb svarende til en procentdel af den ansattes ferieberettigede løn overført til en såkaldt fritvalgskonto. Om pengene skal udbetales med lønnen, sættes ind på pensionsopsparingen eller i nogle tilfælde veksles om til fridage, er op til den ansatte selv.

Man kan maksimalt få udbetalt sin fritvalgskonto to gange årligt.

Tillidsrepræsentanter gør forskellen

Det er dog ikke kun hos HK, man oplever problematikken. Også hos Dansk Metal ser man det som et stort problem. Her har de årligt omkring 1000 sager på området blandt deres i alt godt 70.000 medlemmer. Dog er fritvalgskontoen ikke et enestående problem.

- Arbejdsgiverne snyder generelt med så mange ting. Vi laver rigtig mange løntjek i Dansk Metal, og der opdager vi, at der også ofte mangler pensionsindbetalinger og alle mulige tillæg, hvor arbejdsgiverne ikke følger reglerne, siger Keld Bækkelund Hansen, forbundssekretær i Dansk Metal.

HK Handel Sydjylland fortæller, at det ofte er de mindre virksomheder, hvor fritvalgskontoen går i glemmebogen. Det kan Dansk Metal genkende og tilføjer, at det nærmere er mindre virksomheder uden tillidsrepræsentanter, hvor sagerne for det meste opstår.

- Langt de fleste sager kan en tillidsrepræsentant ordne ude på arbejdspladsen, og så hører vi ikke om sagerne. Når tillidsrepræsentanten ser uregelmæssigheder, påtaler de det. De 1000 sager, vi modtager i forbundet, er kun toppen af isbjerget, siger Keld Bækkelund Hansen.

Det er sløseri

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan man ikke umiddelbart genkende HK Sydjyllands oplevelse af, at det er et stigende problem, men der er dog ingen tvivl om, at problemet eksisterer. Chefkonsulent hos DA, Martin Laurberg synes dog, at opmærsomheden på fritvalgskontoen bør deles af begge parter.

- Arbejdsgiveren har ansvaret for at indbetale. Men jeg synes, at både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden skal arbejde for at udbrede kendskabet til de aftaler, der er indgået, siger Martin Laurberg.

Hanne Mathiasen er enig i, at den ansatte også skal være opmærksom på fritvalgskontoen, men at det er arbejdsgiveren, der står med det store ansvar.

- Det er sløseri, at arbejdsgiveren ikke har styr på den del af overenskomsten, som de har sagt ja til. De skal have styr på hvilke elementer, de skal overholde, og hvad de skal levere på, siger Hanne Mathiasen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce