Annonce
Danmark

Arbejdsgivere mangler arbejdskraft - men statslig jobhotline er iskold

Kun ganske få gange ringer telefonen hos Jobservice Danmarks hotline - fagforbundet 3F forstår ikke, at arbejdsgiverne ikke bruger alle midler, når så mange fortæller, at de ikke kan få medarbejdere nok. Arkivfoto: Kim Rune
Virksomhederne mangler ledige hænder. Men Jobservice Danmarks åbne telefon har kun ringet 40 gange på et halvt år, og arbejdsgiverne klager på skrømt, mener 3F. Dansk Byggeri melder hus forbi.

Rekruttering: Virksomhederne klager over mangel på arbejdskraft. Men blot syv gange i marts ringede telefonen i Jobservice Danmarks hotline, hvor medarbejdere sidder parat til at hjælpe med at skaffe ledige hænder. I februar var tallet også syv, mens medarbejderne i januar noterede 10 opkald.

Jobservice Danmarks hotline under Beskæftigelsesministeriet blev åbnet i juli 2016, men medarbejderne i Star, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, har ikke haft travlt med at hjælpe virksomhederne trods meldinger fra en bred kant af arbejdsgivere om, at de har endog meget svært ved at skaffe medarbejdere.

- Det er som kejserens nye klæder, når arbejdsgiverne siger, at de mangler arbejdskraft. 40 opkald på et halvt år - syv om måneden. Der er måske ikke den påståede mangel på arbejdskraft, når vi samtidig har 10.000 ledige i 3F, konstaterer forbundssekretær Søren Heisel fra 3F.

Annonce
Arbejdsgiverne forsømmer at bruge åbenlyse muligheder til at skaffe arbejdskraft, vurderer forbundssekretær Søren Heisel fra 3F - og de er endda gratis. Foto: Søren Zeuth

155 opkald på et år

Sammenlagt fik den varme linje 155 opkald omkring rekruttering i 2018 mod 229 året før. Fagforbundet har bedt Beskæftigelsesministeriet om tal for, hvor mange virksomheder, som både har slået en stilling op på Jobnet, kontaktet fagforening eller a-kasse og har kontaktet jobcentret. Det har 1,1 procent af virksomhederne, og ifølge Søren Heisel kan de gøre det meget bedre.

- Det er altså kun 1,1 procent af arbejdsgiverne, som bruger de tre gratis glæder, konstaterer Søren Heisel.

- Ville du nøjes med at råbe det ud ad vinduet, hvis du manglede en journalist, eller ville du sætte en annonce i avisen eller ringe til a-kassen eller et jobcenter? Her er også hotline-telefonen, hvis alt andet glipper - og den er også gratis. Men det er nemmere at gå ud og sige, at man mangler arbejdskraft, lyder kritikken fra Søren Heisel og fagforbundet.

Bruger 3F's jobformidlere

Dansk Byggeri har været med til at gøre medlemsvirksomhederne opmærksomme på telefon-hotlinen under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, men underdirektør Louise Pihl ser ikke noget underligt i, at styrelsens hotline er alt andet end varm. Faktisk benytter Dansk Byggeris medlemmer ofte fagforbundet 3F, når de skal skaffe arbejdskraft i en tid med bugnende ordrebøger.

- Små og mellemstore virksomheder tænker ikke på en hotline fra Star, når de mangler arbejdskraft. De kontakter det lokale 3F-kontor eller det lokale jobcenter. Men typisk vil de først spørge i deres netværk, sætte et opslag på deres Facebook-side eller slå jobbet op i lokale medier. En hotline er hverken det første, andet eller tredje, man tænker på. Den har eksisteret i en del år, og man har tit oplevelsen af, at det er for langt væk fra ens egen virksomhed, forklarer Louise Pihl.

En hotline virker fjern på arbejdsgivere fra små virksomheder, mener underdirektør Louise Pihl fra Dansk Byggeri, og den ligger heller ikke i bevidstheden hos dem i en travl hverdag, hvor administration er en byrde. Arkivfoto: Ricky John Molloy

Bureaukrati tynger

Hun er heller ikke overrasket over, at kun 1,1 procent af virksomhederne ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet benytter både Jobnet, jobcenter og a-kasse eller fagforening i rekrutteringen af nye medarbejdere.

- Men hvor mange bruger to eller noget af det, de ikke har kigget på? Der findes tusind måder at rekruttere på, og alt administrativt arbejde er en udfordring for små virksomheder, det skal man være klar over, siger Louise Pihl.

Hun afviser, at virksomhederne klager på skrømt, og det er godt, men ikke tilstrækkeligt, når 3F er i stand til at skaffe medarbejdere i 97 procent af de tilfælde, hvor en virksomhed henvender sig til a-kassen.

- Nu er det ikke alle virksomheder, som mangler 3F-arbejdskraft. Man må tro på, at virksomhederne oplever, at de mangler arbejdskraft, siger Louise Pihl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Annonce