Annonce
Indland

Arbejdshest fik det maksimale ud af talentet

Thomas Helveg (til højre) kunne fejre et af sine to mål på landsholdet sammen med angriberen Ebbe Sand ved VM i 1998. Her scorede Thomas Helveg til 4-0 mod Nigeria i en 4-1-sejr, der sendte Danmark i kvartfinalen. Foto: Ian Waldie/Reuters
Den tidligere fodboldspiller Thomas Helveg, som nu fylder 50 år, fik det maksimale ud af sit talent og spillede 108 landskampe for Danmark.

Thomas Helveg, som torsdag 24. juni fylder 50 år, var en stille og sympatisk person både på og uden for fodboldbanen.

Han løb og arbejdede som en hest på grønsværen, og han blev stort set aldrig skadet.

Det var en af grundene til, at han nåede helt op på 108 landskampe for Danmark, som han repræsenterede ved hele fem slutrunder.

Annonce

En superstjerne blev han aldrig, og han var langt bedre til at forhindre mål end at score dem selv.

Måske derfor var glæden enorm hos Thomas Helveg og resten af nationen, da han under ottendedelsfinalen ved VM i 1998 mod Nigeria scorede det ene af sine i alt to mål på landsholdet.

Kampen vandt Danmark med hele 4-1. Thomas Helveg scorede til 4-0 og leverede en bundsolid præstation på den centrale midtbane, hvor han skulle holde styr på de vævre og hurtige nigerianere.

Alt andet ville også have været overraskende, selv om Thomas Helveg til dagligt mest spillede højre back.

Thomas Helveg var symbolet på stabilitet, og det kan meget vel være på grund af det talent, at han fik en så flot karriere, som han fik. For verdens største fodboldtalent var han aldrig.

Han indledte sin karriere i 1989 hos OB og var med på det hold, som senest sikrede fynboerne det danske mesterskab netop det år. I 1994 skiftede han til italienske Udinese, hvor han blev en profil.

Præstationerne hos Udinese sikrede ham en lukrativ kontrakt med storklubben AC Milan, som i 1998 pungede hele 64 millioner kroner ud for arbejdshesten.

Beløbet gjorde på det tidspunkt Thomas Helveg til Danmarks dyreste fodboldspiller.

Han tørnede også ud for Milans ærkerivaler fra Inter i en enkelt sæson (2003-04), inden udlandskarrieren fik en noget tam afslutning hos engelske Norwich og Borussia Mönchengladbach i Tyskland.

I januar 2007 vendte han tilbage til OB efter 13 år i udlandet, og året efter annoncerede han sit landsholdsstop.

I OB var han blandt andet med til at vinde sølv to gange efter sin hjemkomst. Helveg stoppede karrieren i 2010, men blev efterfølgende tilknyttet som assistenttræner i OB frem til 2013.

108 kampe blev det til for Danmark. Fem slutrunder spillede han. VM i 1998 og 2002 samt EM i 1996, 2000 og 2004.

Thomas Helveg er i dag assistenttræner på U19-landsholdet, hvor han er med til at forme nogle af de kommende danske fodboldtalenter.

De unge drenge kan i hvert fald lære, at man kan komme langt med ihærdighed og hård træning uden at være en superstjerne.

Privat er Thomas Helveg gift med Nicoline, og parret har sønnen Richard Emil.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Asbjørn lå død i 104 minutter på et skib i Nordsøen: Nu modtager hans kolleger international hæder for deres heltemod

Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

Vejen For abonnenter

Skolebestyrelsesformand tager orlov: - Debatten er løbet lidt af sporet, og der er måske kommet for mange følelser ind over

Esbjerg

Vanvittig kørsel: 83 snuppet i fartkontrol - højeste hastighed målt til 144 km/t på landevej

Kolding

Efter kritik af miljøberegninger: EL kræver fuldt stop for Marina City

Aabenraa For abonnenter

Efter tre års ventetid: Nu er der håb for de tissetrængende

Esbjerg

Fare for kvælning for børn: Jelly-produkter solgt i Aarhus og Esbjerg kaldes tilbage

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

Miljøstyrelsens rådgiver sår ny tvivl om Marina City: Kommunen har ikke gjort det godt nok

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Esbjerg

70-årig gik fra sin bopæl og blev efterlyst: Fundet i god behold

Varde For abonnenter

Line Berner: Derfor var jeg alligevel nødt til at trække mig som Venstre-kandidat

Billund

Socialdemokratiet har fundet afløseren for Troels Ravn: Skriver valgt uden modkandidater

Annonce