Annonce
Erhverv

Arbejdsmarkedet fortsætter frem trods brexit og handelskrig

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Antallet af lønmodtagere er steget uafbrudt siden 2013. I marts kom yderligere 3600 i beskæftigelse.

Der er fortsat fremgang på det danske arbejdsmarked, hvor flere kommer i job.

Antallet af lønmodtagere steg med 3600 i marts sammenlignet med måneden før. Det sender det samlede tal op på 2,78 millioner, oplyser Danmarks Statistik.

Tallet har været stigende 71 måneder i træk. Fremgangen i marts dækker over 3100 nye job på den private del af arbejdsmarkedet, mens det offentlige tæller resten.

Cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank påpeger, at opsvinget i økonomien ser ud til at fortsætte.

- Der har ellers været bekymring for, at bekymring i verden omkring os ville dæmpe det danske opsving og få jobvæksten til at gå ned i gear, men det kan vi altså ikke se noget til, skriver han i en kommentar.

Trods fremgangen vurderer han, at de gode tider i dansk økonomi har det bedste bag sig.

Han spår, at beskæftigelsen kan fortsætte, men ikke i samme tempo som de seneste år.

- Det ser ikke helt godt ud for det globale opsving, som under alle omstændigheder nærmer sig enden, og som får ekstra modvind fra handelskrig, brexit og diverse andre genvordigheder, skriver Las Olsen.

Samme vurdering kommer fra Bo Sandberg, der er cheføkonom i interesseorganisationen Dansk Byggeri.

Han påpeger, at der det seneste år er blevet skabt 26.000 job mod 54.000 året før.

- Selv om det danske opsving er solidt og kernesundt, så er vi ikke en økonomisk ø.

- Som en lille, åben økonomi vil vi uundgåeligt blive ramt af den økonomiske afmatning i Tyskland, den politiske usikkerhed i kølvandet på brexit og den fortsat uafklarede situation omkring handelskrigen, skriver Bo Sandberg.

Hos Nykredit spår cheføkonom Tore Stramer, at der i både 2019 og 2020 vil blive skabt i omegnen af 35.000 job.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce